Del denne artikel

Erhvervskonferencen Vores Plads i verden 23 oktober 2018 Naestved Erhverv og Naestved Kommune

Tirsdag den 23. oktober 2018 var Næstveds erhvervsliv og Næstved Kommune samlet for at arbejde med indholdet i Næstveds nye erhvervsstrategi, der skal gælde for de næste fire år.

I alt 130 virksomheder og politikere bidrog med et væld af gode ideer og forslag, som nu bliver samlet og formuleret til et udkast, der kommer i høring i starten af 2019 inden endelig vedtagelse i Plan- og Erhvervsudvalget. Vi har lagt det indsamlede materiale på vores hjemmeside, så du kan dykke ned i det – også selvom du ikke havde mulighed for at deltage i konferencen.

Tidsplan erhvervsstrategi 2019_2022

Næstveds borgmester Carsten Rasmussen åbner konferencen Vores Plads i Verden 23. oktober 2018.

Næstveds borgmester Carsten Rasmussen åbner konferencen Vores Plads i Verden tirsdag den 23. oktober 2018. Se talen her.

 

Formand for Plan- og Erhvervsudvalget Daniel Lillerøi holder oplæg om vækst og udvikling i Næstved.

Formand for Plan- og Erhvervsudvalget Daniel Lillerøi holder oplæg om vækst og udvikling i Næstved. Se oplægget her.

 

Forslag til den nye erhvervsstrategi i Næstved

Imellem oplæggene fra talerstolen arbejdede deltagerne i konferencen med deres forslag på store papir-plancher (se fotos af plancherne) samtidig med, at det var muligt at indsende ideer og forslag via SMS-service. Se listen over de indkomne SMSer.

 

Formand Torben Johansen fra Næstved Erhvervsforening efterlyser de store visioner i sit oplæg.

Formand Torben Johansen fra Næstved Erhvervsforening fortæller om de store visioner, som Næstved var kendt for op gennem 1900-tallet. Se oplægget her.

 

Iværksætteri er en stor del af Næstveds DNA og derfor også højt prioriteret blandt deltagerne i erhvervskonferencen. Det er Jakob Spodsberg og William Hansen fra iværksætter-kontorfællesskabet Remisen i Næstved godt tilfredse med.

Iværksætteri udgør en stor del af Næstveds DNA og er derfor også højt prioriteret blandt deltagerne i erhvervskonferencen. Det er Jakob Spodsberg og William Hansen fra iværksætter-fællesskabet Remisen i Næstved godt tilfredse med.

 

Forfatter Knud Romer taler ved erhvervskonferencen Vores Plads i Verden tirsdag den 23. oktober 2018 i Næstved

Kreativ direktør og forfatter Knud Romer giver en peptalk til Næstved:
– Der er ingen forskel på Næstved og København. Næstved ligger langt væk, siger man så, men lang væk FRA HVAD?? Det er sgu da København, der ligger langt væk. Begynd at optræde, som dem I synes, I er. Vælg en vinkel, Næstved! Start i markedet. Kunden er kongen. Identitet betyder enhed. I har brug for bare 1 ting, og hold jer så til den. Det er skideligegyldigt, hvad I vælger, men vælg for helvede noget. Noget som folk vil have. Mist jordforbindelsen. Hvad savner folk, når vi siger Næstved?
Reputation is repetition, det fandt man ud af allerede i slutningen af 1800-tallet. I skal gentage budskabet og gentage det og gentage det og gentage det, lige indtil I brækker jer. Og bliv så ved med at gentage det. Det er jo for fanden kun jer selv, der hører det alle gangene. Alle andre opdager ingenting. De hører det måske kun en enkelt gang.
Kommunikér dit produkts værdi, ikke dets egenskaber. Lav en forståelsesramme, nogle briller, du ser produktet igennem. Det skal være et fluepapir, der suger kunden ind. Og pludselig ser Coca Cola og Pepsi ud som vidt forskellige produkter, selvom det jo for helvede bare er sodavand. Det er jo bare sukker. For fanden.
Markedsføring er krig! Det er derfor, det hedder kampagner. Det er krigsretorik. At få markedsandele er at stjæle. At bekrige de andre og hugge deres markedsandele.
Det Næstved, I sidder med, er fremmedstyret inde fra Christiansborg. Og når man sidder derinde, så er alt udenfor udkant. Og derfor skal man styre sig fri. Gå i KRIG! Vælg en diktator, vælg en værdi, og i fem år poster I alle sammen penge i den ene værdi, og så går I i krig, og så SMADRER I dem! Alle jer jernspåner, lav en magnet, kast den og ret jer ind efter den. Alle sammen, opfordrer Knud Romer.

 

Tre tilfredse arrangører: Direktør Rasmus Holst-Sørensen fra Næstved Erhverv, borgmester Carsten Rasmussen og konsulent Jan Kanne fra Næstved Kommune.

Tre tilfredse arrangører: Direktør Rasmus Holst-Sørensen fra Næstved Erhverv, Næstveds borgmester Carsten Rasmussen og konsulent Jan Kanne fra Næstved Kommune.

 

Del denne artikel