ÉN INDGANG TIL KOMMUNEN

En 24 timers service til alle virksomheder i Næstved kommune – også til dem, der er på vej.

SMIDIG SAGSBEHANDLING
Vi tilbyder virksomheder, der skal have behandlet sager i Næstved Kommune, hjælp til at finde frem til den rette kontaktperson i kommunen. Med udgangspunkt i det konkrete behov guider vi virksomheden gennem kommunens mange centre og teams.

Én Indgang til kommunen erstatter ikke et allerede etableret samarbejde mellem en virksomhed og kommunen. Én indgang er for virksomheder, der enten første gang skal i kontakt med kommunen eller virksomheder, som gerne vil have Næstved Erhverv med i processen.

Ved at benytte Én Indgang får du:
• Hurtig respons og indledende drøftelse af din sag – vores konsulent vender tilbage inden for 24 timer.
• Hurtig, direkte henvisning til den korrekte afdeling eller sagsbehandler.
• Et håndholdt sagsforløb, hvor du hele tiden kan henvende dig til vores konsulent og få status på din sag.

Typiske henvendelser kan dreje sig om:
• Byggesager, miljø og affald
• Udvidelser og nyanlæg
• Virksomhedsetablering
• Spørgsmål til kommuneplan og lokalplaner
• Arbejdskraft og rekruttering
• Fleksjob og sygedagpenge
• Flytning af eksisterende virksomhed til Næstved kommune