BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NÆSTVED

Bygge- og anlægsbranchen er et af indsatsområderne i kommunens erhvervsstrategi og vi har derfor flere aktiviteter for denne branche i støbeskeen. Det drejer sig om netværk, samarbejde og forretningsudvikling.

Bygge- og anlægsvirksomhederne har traditionelt stået stærkt i Næstved Kommune. Den lokale bygge- og anlægsbranche er bredt sammensat af håndværkere, entreprenører, byggefirmaer, arkitekter, rådgivende ingeniører, anlægsgartnere og en lang række andre erhvervsdrivende.

Branchen står i dag for en fjerdedel af de private jobs i vores lokalområde og tæller omkring 800 erhvervsdrivende i kommunen. Mange af dem er selvfølgelig helt små, men det vidner om en stor virkelyst blandt fagfolk og iværksættere.

For at Næstved fremadrettet kan være en del af bygge- og anlægsbranchens vinderhold, forbereder vi en række aktiviteter for branchen. Vi er til enhver tid åbne over for idéer og forslag til nye tiltag og projekter for bygge- og anlægsbranchen. Og vi lægger gerne vejen forbi din virksomhed til et uformelt besøg og en snak om de forskellige udviklingsmuligheder.

Temamøder

Vi står for en løbende afholdelse af temamøder – arbejdstitlen er ”Nyt for bygge/anlæg”. Her vil Næstved Erhverv være mødearrangør med forskellige virksomheder, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Møderne vil typisk blive afholdt sammen med vores samarbejdspartnere, der ligesom os beskæftiger sig med bygge- og anlægsbranchen.

linkedin ikonLinkedin-gruppe

Vi har oprettet en Linkedin gruppe for vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder. Her vil vi, andre aktører og samarbejdspartnere i branchen publicere nyt og annoncere arrangementer. Formålet er at skabe overblik og videndeling i forhold til de mange aktivitetstilbud i branchen.

FØLG GRUPPEN