NE_Eksporttur_960x200

Få en fod indenfor på to vækstmarkeder

Næstved Erhverv og Vordingborg Erhverv kan nu tilbyde et unikt indblik i to markeder i Danmarks nærområde, præget af økonomisk fremgang og en dynamisk erhvervsudvikling. Finland og Estland er lande med mange højteknologisk virksomheder, et stærkt niveau inden for industrielt design og et forbrugsmønster, der minder meget om det danske.

Det er efterhånden nogle år siden, at vi forbandt Finland med telegiganten Nokia, men i disse år oplever landet (der har 5,5 mio. indbyggere) en stor vækst blandt især de mindre teknologivirksomheder. Estland er ingen kæmpe befolkningsmæssigt (1,3 mio. indbyggere) – til gengæld er det et af Europas førende lande inden for digitale løsninger i både erhvervslivet og det offentlige.

LÆS OGSÅ: Næstved Erhverv søger deltagere til nyt to-årigt eksportnetværk (tilmelding inden torsdag den 23. marts 2017).

Turen er tilrettelagt således, at vi med en dag i Helsinki og halvanden i Tallinn får taget temperaturen på de to markeder. Derudover vil der være mulighed for at etablere kontakt til nye kunder og samarbejdspartnere i Finland og Estland.

Eksportrejsen byder på et intenst program med:

• Briefinger om landenes økonomi og erhvervsforhold
• Individuelle møder (tilrettelagt i forvejen) med mulige kunder og samarbejdspartnere
• Mulighed for networking med vores værter og de andre deltagere i delegationen

Hent invitationen og programmet her (PDF)

Vilkår for deltagelse

Der er et begrænset antal pladser på eksportrejsen. Pladserne besættes efter først-tilmølle-princippet. Tilmeldingsfristen er den 1. februar 2017, og primo februar udsendes der en faktura for deltagergebyret til forfald ultimo februar.

Når betalingen er foretaget, er deltagergebyret ikke refunderbart, hvis man efterfølgende
Bliver forhindret i at deltage. Dog kan man ved forfald overdrage pladsen til en kollega. Efter den 1. april 2017 koster det 500 kr. at ændre på, hvem der repræsenterer virksomheden (flyselskabets gebyr for at ændre navnet på flybilletten).

Deltagergebyret på 7.500 kr. ekskl. moms dækker fly t/r, lokal transport, samtlige måltider,to hotelovernatninger og programmet. Flybilletten har vi købt til en god pris – den indbefatter derfor ikke mulighed for, at man kan ændre på sin udrejse- og/eller hjemrejsedag. Hvis dette bliver aktuelt, er udgifter i den forbindelse for egen regning.

Info og tilmelding

For nærmere information eller tilmelding kontakt Erhvervskonsulent Peter Fjerring på 55 88 52 18 eller pfj@naestvederhverv.dk