Netværksmøde for industrivirksomheder

Mandag den 18. juni kl. 16.00-18.30 inviterer Næstved Erhverv til et netværksmøde for industrivirksomheder. Emnet er fremtidens industri – teknologi og arbejdskraft.

Næstved Erhverv startede for halvandet år siden et netværk for lokale virksomheder inden for industri og fremstilling. Siden da er der afholdt en række arrangementer og aktiviteter, ligesom der er nedsat en følgegruppe med ti repræsentanter for erhvervslivet.

Nu er det tid til at mødes igen. Inden sommeren melder sin ankomst, samles vi til et netværksmøde, der byder på oplæg om to vigtige områder for vores industri – teknologi og arbejdskraft.

Arrangementet holdes hos Ropox, der har specialiseret sig i at lave hjælpemidler til mennesker med en funktionsnedsættelse.

Netværksmødet henvender sig til virksomheder og erhvervsdrivende inden for produktion og fremstilling – og til alle andre med interesse for denne branche.

På gensyn den 18. juni til et par spændende timer.

Hent invitation og program her (PDF)

PROGRAM

16.00 Velkomst og status på industrisamarbejdet i Næstved Kommune
v/ Peter Fjerring, erhvervskonsulent i Næstved Erhverv

16.10 Rundvisning i Ropox og præsentation af virksomheden
v/ Jan Buk-Mortensen, produktionschef i All Steel by Ropox

17.00 Netværkspause

17.20 Ny viden og netværk omkring robotter og automatisering
v/ Morten Evald, projektleder ved Erhvervsakademi Sjælland (Slagelse)

17.55 Fremtidens arbejdskraft i industrien skal sikres nu
v/ Kirsten Landtved, chefkonsulent i Styrelsen for Arbejdsmarked

18.30 Afrunding


Ved tilmelding giver man samtidig Næstved Erhverv sit samtykke til behandlingen af persondata – læs mere i vores fortrolighedspolitik.

Tilmelding

Har du spørgsmål om arrangementet eller problemer med tilmeldingen, så kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring på 55 88 52 18 eller på pfj@naestvederhverv.dk