Traditionen tro inviterer Næstved Erhverv og Næstved  Erhvervsforening til nytårskur for det lokale erhvervsliv, så vi kan ønske hinanden et godt nytår.

Nytårskuren byder i år på forfatter og nyhedsvært Mikael Kamber som gæstetaler. Han vil give os en indsprøjtning med inspiration og humor om, hvordan vi på et lavpraktisk plan kan skrue op for arbejdsglæden. Inden foredraget er forbi, har du besluttet, hvad der allerede i morgen bliver dit første skridt på vejen mod større arbejdsglæde.

LÆS OGSÅ: Tre nominerede til prisen som Årets Iværksætter 2019

Mikael Kamber er kendt fra TV2, og han har ligeledes en uddannelse inden for psykologi, holder foredrag og kurser om arbejdsglæde, ligesom han har skrevet bøgerne “STÆRKERE” og “Vi er bedst, når vi er glade”.

På nytårskuren kårer vi også Årets Iværksætter 2019. Prisen går til en ny virksomhed, som er innovativ og har præsteret et bemærkelsesværdigt økonomisk resultat i positiv retning, har skabt arbejdspladser i Næstved kommune, og som er synlig i det marked, virksomheden befinder sig på.

Hent invitation og program som PDF

Program

15.00 Ankomst og musikalsk indslag
v/ Phil Nice

15.45 Året, der gik, og året, der kommer
v/ Carsten Rasmussen, Borgmester

16.00 Næstved Erhvervsforening
v/ Torben Johansen, Formand for Næstved Erhvervsforening

16.10 Kåring af Årets Iværksætter 2019
v/ Rådgiverforum Næstved, Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv

16.20 Vi er bedst, når vi er glade
v/ Mikael Kamber, Forfatter og nyhedsvært

18.00 Tak for i dag

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen
Næstved Erhvervsforening
og Næstved Erhverv


Ved tilmelding giver man samtidig Næstved Erhverv sit samtykke til behandlingen af persondata – læs mere i vores fortrolighedspolitik.

Tilmelding

Hvis du har spørgsmål, eller problemer med tilmeldingen kontakt Peter Fjerring på 5588 5218 eller mail pfj@naestvederhverv.dk