Operatør Charlotte Pedersen_Foto ALPHA-elektronik

Industri og produktion

Industrien og de små og mellemstore produktionsvirksomheder har en særlig plads i den lokale erhvervstradition. Små og mellemstore virksomheder inden for fremstilling, transport og service har en fremtrædende position i Næstveds erhvervsstruktur.

Vi tror på, at virksomheder der producerer, har en fremtid i Næstved. Vi vil sammen med virksomheder, og deres organisationer, fortsætte arbejdet med at styrke rammerne for at drive virksomhed inden for industri og produktion.

Det handler om den kommunale erhvervsvenlighed, tilgængeligheden til kvalificeret arbejdskraft, stadig bedre infrastruktur og tiltrækning af virksomheder, som kan være gode kunder og samarbejdspartnere for vores eksisterende erhvervsliv.