IVÆRKSÆTTER-ØL SUCCES I NÆSTVED

I sommeren 2013 lagde Martin Lynge Nicolaisen og Niels Kiens vejen forbi Næstved Erhverv til et gratis vejledningsmøde for iværksættere. De havde mulighed for at overtage et bryganlæg og ønskede at åbne deres eget mikrobryggeri.

Kendskabet til produktion af special-øl var i top, men på det forretningsmæssige og på områderne omkring opstart af egen virksomhed var de to iværksættere i højere grad på bar bund.

I løbet af en række iværksættersamtaler med Iværksætterkonsulent Mette Østergaard blev der drøftet relevante områder i forhold til etablerings- og driftsbudgetter til banken i forbindelse med ansøgning om lån til opstart. Ligeledes blev der sparret omkring placering af virksomhed, navnebeskyttelse, godkendelser hos fødevarestyrelsen, bevillinger, skat, revisor etc. Og sidst, men ikke mindst indehold vejledningen en generel snak om forretningsgrundlaget, kunder, segmenter, priser etc.

På områderne omkring placering af bryggeriet, kloakforhold og spildevandsudledning samt navnebeskyttelse og rettigheder blev de to iværksættere guidet videre til relevante personer i Byggesag og Miljø og Natur i Næstved Kommune samt Vækstfabrikken.

Det hele faldt på plads i efteråret 2013, og Martin og Niels kunne åbne Kongebryg i december 2013 med mere end 500 gæster på åbningsdagen.]

Næstved Erhverv er en uundværlig hjælp, når man skal manøvrere rundt i de kommunale instanser og finde ud af hvor og af hvem man skal have hjælp til f.eks. at søge tilladelser, forespørge på ejendomme, lokalområder, miljø og teknik osv

Martin Lynge Nicolaisen og Niels Kiens, Kongebryg 

 

Næstved Erhverv giver en ærlig og direkte feedback på dit projekt og hjælper der hvor der er huller i planen, hvad enten det drejer sig om gode råd at gå i banken med, markedsføring, salg, image udadtil, selvindsigt og meget andet man har brug for, når man står som godtroende optimist og tror man skal overtage verdensherredømmet

Martin Lynge Nicolaisen og Niels Kiens, Kongebryg