Del denne artikel

Kahler Design logo

Står du og skal bruge en dygtig medarbejder inden for internationalt salg/eksport, markedsføring, projektledelse, indkøb, lagerstyring, eventplanlægning, webshop, salg eller kundeservice? Hvis du er hurtig, kan du måske nå at ansætte en eller flere af de medarbejdere, der efter salget af Kähler Design til Rosendahl-gruppen nu er i gang med at lede efter nyt arbejde i Næstved.

Næstved Erhverv vil gerne hjælpe Næstveds virksomheder med at finde kvalificeret arbejdskraft. Da det efter salget af Kähler Design i oktober 2018 stod klart, at dygtige kompetencer ville blive ledige på markedet som følge af Rosendahl-gruppens overtagelse af virksomheden, har vi i samarbejde med medarbejderne valgt at lave en liste over de ledige kompetencer til gavn for andre Næstved-virksomheder.

Se listen (pdf).

Er du interesseret? Sådan gør du
Kig listen igennem. Er der en profil, du er interesseret i at få kontakt med, så kontakt Stine Fenger via email 4700job@gmail.com, som er særligt oprettet til formålet. Skriv i mailen, hvilket nummer fra listen, du er interesseret i at komme i kontakt med, og Stine Fenger vil sørge for, at det sker.

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Næstved Erhverv tilbyder personlig vejledning til virksomheder i Næstved, der leder efter kvalificeret arbejdskraft. Det foregår via ArbejdskraftAlliancen.dk, hvor erhvervskonsulent Dennis Thyssen sidder klar til at hjælpe dig med at få overblik over de mange muligheder for rekruttering, efteruddannelse, samarbejde med studerende og uddannelsesinstitutioner og fastholdelse af syge medarbejdere.

Ring til Dennis
Kontakt erhvervskonsulent Dennis Lisner Thyssen på 55 88 52 48 eller dlt@naestvederhverv.dk

 

Del denne artikel