Del denne artikel

Dansk Byggeri 2017_Næstved seks pladser op

Dansk Byggeris årlige måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner er udkommet. Næstved rykker seks pladser op ad listen og ligger dermed fortsat i midten med nr. 55  blandt Danmarks 98 kommuner.

– Det er dejligt, at Dansk Byggeri også kan se, at erhvervslivet i Næstved har det rigtig godt og får det bedre og bedre. Vi gik også frem i Dansk Industris måling i efteråret. Rigtig meget er sket – og sker – i Næstved, og vi stopper ikke her. Ambitionen er at ligge helt i top som en af Danmarks bedste erhvervskommuner, siger direktør Rasmus Holst-Sørensen fra Næstved Erhverv.

Se Dansk Byggeris rangliste over alle danske kommuner.

15 dages byggesagsbehandling
Næstved Kommune og Næstved Erhverv har arbejdet fokuseret på at styrke de lokale rammevilkår for at drive virksomhed i de senere år.
– Vi får tydeligvis point for at sænke dækningsafgiften, for vores meget hurtige byggesagsbehandlingstid på kun 15 dage og for at hæve grænsen for garantistillelse på kommunale arbejder, siger Rasmus Holst-Sørensen.

LÆS OGSÅ: Lempeligere krav til kommunens leverandører af entrepriseopgaver

Analysen bygger på data
Dansk Byggeris analyse indgår sammen med andre undersøgelser i det fortsatte arbejde med at forbedre vilkårene for erhvervslivet i Næstved.

LÆS OGSÅ: Næstved Pulverlakering sparer 25.000 på lavere dækningsafgift

– Resultaterne i Dansk Byggeris undersøgelse bygger primært på data, der kan trækkes i diverse systemer. Derfor er resultaterne brugbare for os, fordi vi tydeligt kan se, hvorhenne der skal sættes ind. De områder, hvor vi taber en smule terræn handler om ledigheden, om de lokale virksomheders produktivitet og om de kommunale investeringer. Vi har en klar oplevelse af, at væksten er kommet til Næstved, og vi forventer at forbedre os på netop de parametre næste år, siger Rasmus Holst-Sørensen.

Se hele rapporten fra Dansk Byggeri

Har du spørgsmål, ris eller ros eller forslag til Næstved Erhverv, så kontakt gerne direktør Rasmus Holst-Sørensen på 55 88 52 51 eller rhs@naestvederhverv.dk

Del denne artikel