Ny virksomhed i Næstved Kommune

Alle informationer samlet ét sted

På hjemmesiden Virksomhed i Næstved har Næstved Erhverv samlet de informationer, der kan være nyttige for dig i forbindelse med dine overvejelser om flytning. Du er også velkommen til at tage kontakt til os og sammen vil vi finde den rigtige løsning til dig og din virksomhed.

Gå til Virksomhed i Næstved

Næstved Kommune

Går du og overvejer at blive iværksætter, flytte din virksomhed eller åbne en ny afdeling? Erhvervsvenlighed er et stort fokusområde i Næstved. Kommunen er hjem for ca. 3.800 virksomheder og over 82.000 indbyggere – så muligheden for at finde kunder, samarbejdspartnere og kommende medarbejdere er gunstig. Virksomhederne i kommunen er konkurrencedygtige og produktive, især indenfor produktion, handel, byggeri og cirkulær økonomi.

Infrastruktur

Næstved Kommune har en attraktiv, central placering i Region Sjælland. Fra Næstved er der nem adgang til Sydmotorvejen, der f.eks. hurtigt kan bringe dig til København eller dine varer til Jylland, Tyskland eller Sverige. Med tog kan du komme til København på under en time og rejsetiden forkortes til 47 min. i 2022. Fra Næstveds erhvervshavn er der ligeledes gode forbindelser til resten af Danmark og især Baltikum.

Erhvervslokaler og -ejendomme

Har du brug for et sted til din virksomhed, så findes der i Næstved Kommune attraktive erhvervsområder, med ledige erhvervslokaler og -grunde.