17 virksomheder fra Næstved kommune er i år blevet kåret som Gazeller af Dagbladet Børsen. Det er fire flere end i 2015. Vi siger STORT TILLYKKE til:
Kähler Design A/S
Grevensvænge ApS
Næstved El-Service ApS
Concept Biler ApS
Gravenhorst Plast A/S
Evidensia Næstved Dyrehospital
Fensmark Service ApS
Feiber ApS
ErhvervsMægler Næstved ApS
JC Tømrer Byg ApS
Restaurationsgruppen ApS
Varevognscenteret ApS
Seg Miljø A/S
SOS Vikar A/S
Kyse Total Byg ApS
See Safe ApS
Ruma Industri A/S
En Gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år. Hvis virksomheden ikke opgiver omsætning i sit regnskab, beregnes væksten på baggrund af bruttoresultatet.
Gazellekriterierne er desuden:
• A/S, ApS eller pengeinstitut med minimum 1 mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kr. i bruttoresultat i udgangsåret.
• Minimum fire regnskaber skal være offentliggjort. Regnskabsperioder på under 12 måneder i udgangsåret og på over 12 måneder i slutåret frasorteres.
• Der skal være vækst i omsætningen/bruttoresultatet i hvert af regnskabsårene.
• Summen af det primære resultat skal være positiv.
Ved Gazelle-kåringen den 30. november 2016 på Tivoli Hotel og Kongrescenter i København fortalte Dagbladet Børsen om de vigtigste kendetegn ved en Gazellevirksomhed. Overordnet set er en Gazelle kendetegnet ved arbejdsomhed og vedholdenhed. 77% af de kårede virksomheder er drevet af ejerledere. Den typiske Gazelle har under 15 ansatte. Den største motivationsfaktor er friheden til at bestemme selv, men det er vigtigt også at få etableret en bestyrelse, så man ikke lukker sig om sig selv, og man får sat det nødvendige skub fremad og opad i virksomheden. Derudover peger Gazellerne på, at man skal:
• Fokusere på kunderne
• Sætte det rigtige hold
• Forstå værdiskabelsen (hvor i virksomheden bliver værdierne skabt, hvad tjener man pengene på)
• Være tæt på driften
• Huske innovation
• Blive ved med at drømme
Danmarks i alt 1.805 Gazellevirksomheder har tilsammen skabt 10.500 jobs det seneste år.