50 virksomheder på studietur til robot-miljøet på Fyn

Hyperspektrale kameraer med kunstig intelligens, mobile logistik-robotter og droner, der betjener værktøj var nogle af de nyheder, Næstveds virksomheder blev præsenteret for på en studietur arrangeret af Næstved Erhverv i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter og Teknologisk Institut. Turen gik også til stål-virksomheden Ib Andresen Industri A/S, som delte ud af deres erfaringer med at indføre automatisering og robotter.

Af kommunikationskonsulent Pia Flindt Kainø Jensen, Næstved Erhverv

I Danmark er vi langt fremme med automatisering i produktionen – på verdensplan indtager vi en 3. plads, når man tager den tyske bilindustri ud af ligningen (6. plads, når bilproduktionen tælles med). Alligevel er vi kun lige begyndt, og i årene fremover vil robotter og automatisering indtage industrien i et omfang, det kan være svært at forestille sig i dag.

130 robotvirksomheder i Odense
I Odense ligger en af Europas største og bedst udviklede industriklynger inden for robotteknologi og automatisering. Klyngen består af 130 robotvirksomheder, der tilsammen beskæftiger 3.600 medarbejdere og tiltrækker investeringer fra hele verden på 1 million Euro i gennemsnit per dag (2017 og 2018).

Teknologisk Institut hjælper virksomhederne
Teknologisk Institut er kernen i klyngen og forsker sammen med virksomhederne i nye kombinationer og anvendelsesmuligheder for robot-teknologien. Til virksomhederne fra Næstved og Slagelse havde Teknologisk Institut tilrettelagt en præsentation af det nyeste nye inden for robotter til industrien.


Her er MiR – en mobil logistik-robot, der kan hente og bringe ting.
Den kan bruges fx på et lager eller den kan bruges i produktionen, hvor den kan hente ting fra lageret, som skal bruges i fremstillingen, forklarer konsulent Kasper Camillus Jeppesen fra Teknologisk Institut.

Denne logistik-robot har ”svensker-hjul” og kan køre både frem og tilbage og sidelæns. Man skal sørge for at skabe et gang-areal, så den kan køre frit, for den stopper og gen-beregner rute hver gang, den møder en forhindring, siger konsulent Kasper Camillus Jeppesen fra Teknologisk Institut.

Detaljerne i processen er vigtige
-Når man beder en robot om at håndtere noget, så skal man huske, at ”den lort, robotten tager, er også den lort, robotten afleverer” – altså robotten kender kun den proces, den har fået at vide på forhånd. Det er vigtigt at finde frem til den person i organisationen, der kender processen for at kunne gøre processen kendt for den robot, som skal overtage fra mennesket. Og man skal gøre det, INDEN robotten installeres, for det er meget besværligt (og dyrt) efterfølgende at ændre i processen, siger seniorspecialist Bo Genefke fra Teknologisk Institut.

Tag medarbejderne med ombord
Bo Genefke pointerer, at det er virkelig vigtigt også at få medarbejderne til at se positivt på det nye, der skal ske. Ellers vil man opleve alt for mange ”Fejl 40” fra medarbejderne, fordi de ubevidst (eller bevidst) forsøger at forhindre den nye måde at arbejde på.

-Vi har oplevet, at alene det at vælge et brugerinterface i noget, der ligner en App i noget, der ligner en smartphone eller tablet gør, at så har du medarbejderne med et godt stykke hen ad vejen allerede fra start, fordi det er noget, de fleste kender i forvejen, anbefaler Bo Genefke.


Man kan fx bruge sådan en her som ”pick-master” ved et transportbånd.
– Vi ser nu kombinationer af gribearme med kameraer, som gør det muligt for robotarmen at ”se” de emner, der skal flyttes fra et sted til et andet – fx skruer og møtrikker – også selvom de ikke ligger lige præcis på en bestemt koordinat. Robotarme kan altså i dag håndtere langt flere forskellige emner end hidtil. De smarteste er dem med hyperspektrale kameraer, der sammen med kunstig intelligens kan bruges i fx gartnerier eller til affaldssortering, siger seniorkonsulent Carsten Panch Isaksen fra Teknologisk Institut.

Et hyperspektralt kamera registrerer flere bølgelængder end det menneskelige øje og almindelige kameraer. Kameraet bruges til at gøre ”usynlige” detaljer synlige ved at optage lysudstråling i spektrale bånd fra den genstand, kameraet ”fotograferer”. Her er det en gammel mobiltelefon og en kasseret CD-afspiller. 
Fx kan kameraet bruges i forbindelse med affaldssortering, fordi kameraet kan se forskel på forskellige plast-typer. Kameraet kan også bruges til at vurdere planters tilstand i fx et gartneri. 
– Et hyperspektralt kamera kan afsløre, om en plante er angrebet af sygdomme eller måske er stresset, længe før det menneskelige øje kan se nogen tegn på planten. Kombineret med kunstig intelligens kan man ”oplære” kameraet til efterhånden at kende forskel på rigtig mange forhold, fortæller seniorkonsulent Carsten Panch Isaksen fra Teknologisk Institut.

Exo-skeletter og værktøjsdroner
Der var i det hele taget rigtig meget nyt og spændende at se hos Teknologisk Institut i Odense. Som eksempler på noget af det, der endnu ikke er på markedet – men som er på vej inden for meget kort tid – fortalte faglige leder Søren Peter Johansen om blandt andet exo-skeletter og værktøjsdroner.

En drone med en saks
-I løbet af ganske få år vil vi se exo-skeletter i massevis. De kan bruges til at hjælpe mennesker til at løfte tunge ting, fx i sundhedssektoren. De er ikke helt klar til markedet endnu, men der går ikke længe. Og så er der det nye inden for droner. Her på Teknologisk laver vi forsøg med droner med værktøjer. Det kan fx være en hjælp, når man høster humle. Humle gror i højden op ad 3-4 meter snor, og traditionelt skal man op på en høj stige for at høste humlen, men nu ser det ud til, at en drone kan klare det risikofyldte klippearbejde. Vi skal bare lige have fundet ud af, hvordan den håndterer saksen helt uden risiko for at lave skade på mennesker og ting, siger Søren Peter Johansen.

Praktiske erfaringer hos Ib Andresen Industri
Fra Teknologisk Institut i Odense fulgte en kort køretur på et kvarter til virksomheden Ib Andresen Industri A/S(IAI) i Langeskov, hvor technology manager Lars Hoffmann Pedersen og projektingeniør Morten Jensen fortalte om virksomheden og de praktiske erfaringer med at indføre automatisering og robotter. IAI er leverandør af stål-komponenter, fx under-konstruktioner i stål til solarbranchen (der, hvor solcellepanelerne monteres) og dele til hæve-sænke-borde.


-Vores automatisering bygger oven på en masse arbejde med LEAN. Vi har effektiviseret vores processer, og nu er vi godt i gang med at indføre robotter og andre former for automatisering på vores lagre og i produktionen. For 15 år siden havde vi en omsætning på 500 millioner kroner og cirka 450 medarbejdere. I dag har vi en omsætning på 1 milliard og næsten det samme antal medarbejdere; lige over 500, fortæller projektingeniør Morten Jensen fra Ib Andresen Industri om den transformation, som automatiseringen foreløbig har resulteret i for den fynske virksomhed. Foto: Ib Andresen Industri A/S

Startede processen for 15 år siden
Ib Andresen Industri A/S (IAI) er grundlagt i 1967. Hovedkontoret er i Langeskov på Fyn, og virksomheden har afdelinger i Fredericia, Vejle og Sverige. IAI har 110.000 m2 fabriksareal under tag, 500 medarbejdere og omsætter for 1 milliard årligt. IAI begyndte at automatisere processerne for 15 år siden.

Fingrene væk fra emnerne
Hos Ib Andresen Industri har man altid arbejdet med den indstilling, at ”Nytænkning er en del af vores DNA”. Med den nye teknologi blev det vigtigt også at indføre et automatiseringsmantra: ”Fingrene væk fra emnerne”

-Det betyder, at alt, hvad der skal håndteres skal køres i stakke eller stabler (med truck) eller håndteres af en maskine eller robot. Det er et godt udgangspunkt at have, når man skal se på, hvordan tingene kan gøres smartere, siger projektingeniør Morten Jensen.

Ny teknologi skal give mening
Technology manager Lars Hoffmann Pedersen fortæller, at hos IAI er digitalisering et værktøj – ikke et mål. Det skal give mening at indføre noget nyt. Erfaringen har også vist, at det allervigtigste, når man vælger en leverandør af en robot er, at man vælger i forhold til den integrator – altså den person, der skal hjælpe med at indstille robotten – der er hos den givne leverandør og ikke fokuserer sit valg udelukkende på robot-produktet.

Integratoren er den virkelige omkostning
-Det er lidt ligesom når man vælger ejendomsmægler. Det er supervigtigt, at man har en god kemi med integratoren, for det er dér omkostningen er størst, hvis der er noget, der ikke er indstillet, som man mener, det skal, siger Morten Jensen.

Og Lars Hoffmann Pedersen supplerer:

-Man skal have styr på processerne inden automatisering. Man tror måske, man har styr på processerne, men vi har oplevet, at der er mange flere trin i en proces, end man lige umiddelbart skulle tro. Det er vigtigt at beskrive processen helt ned i mindste detalje, for robotten gør KUN det, den bliver bedt om.


-Vi er gået fra ”Det her er min maskine” til, at hver medarbejder indgår i et hold, der tilsammen passer et antal maskiner. Vi har digitaliseret datastrømmene, så når der for eksempel er en fejlmelding eller justering på en maskine, så registrerer operatøren den og alle meldinger fra de forskellige maskiner bliver samlet på storskærme, hvor dagens hold så hver morgen og dagen igennem kan blive ajourført på, hvad der er foregået på de enkelte maskiner og hvor der eventuelt skal sendes en reparatør hen for, at produktionen kan fortsætte, fortæller Lars Hoffmann Pedersen, technology manager hos Ib Andresen Industri. Foto: Ib Andresen Industri A/S