Spring navigationen over og gå direkte til indhold

5 gode grunde til at være på LinkedIn

LinkedIn-ekspert Ditte Hedegaard mener, at LinkedIn er et uundværligt redskab for din virksomhed og din karriere.

Onsdag den 18. september 2024 har Næstved Erhverv inviteret LinkedIn-eksperten Ditte Hedegaard til Kulturhuset Boderne for at afholde en workshop og dele ud af sin viden om det sociale medie. Og det kan betale sig at være aktiv på LinkedIn, hvis man spørger Ditte.

Hvorfor er det, at du mener, at det er vigtigere som virksomhed at være på LinkedIn end på Facebook?

”Fordi din målgruppe er på LinkedIn i fagligt ærinde modsat Facebook, som tit er et mere privat medie for mange. Ja, der er flere danskere, der er på Facebook end på LinkedIn. Men på Facebook har du en profil som privatmenneske og du poster ofte opslag i privat øjemed. På LinkedIn er du til stede i en faglig sammenhæng både som virksomhed, som virksomhedsejer eller medarbejder. Det betyder, at den målgruppe, som du kommunikerer til, umiddelbart er langt mere relevant og interesseret i at læse, hvad du har at fortælle i faglig sammenhæng.

Som virksomhed og privatperson er det også nemmere at få en langt større rækkevidde på dine opslag på LinkedIn end på Facebook - uden at bruge annoncekroner. Det kan sagtens give mening at annoncere på LinkedIn, men platformen belønner generelt gode opslag. Hvis dine opslag genererer likes, kommentarer eller delinger, så vil algoritmerne automatisk sørge for, at dit opslag distribueres bredt ud. På Facebook er du oftest nødt til at betale, hvis du gerne vil nå ud til rigtig mange brugere i faglig sammenhæng.”

Hvis du skal give mig 5 gode grunde til at være på LinkedIn, hvad siger du så?

"Den første grund handler om synlighed. LinkedIn har rigtig mange brugere, og du skal selvfølgelig være dér, hvor dine kunder go målgruppe er med din kommunikation. Dine kunder er blandt andet på LinkedIn!

Grund nummer 2 er, at du kan bruge LinkedIn til at forblive relevant overfor din målgruppe. Lad os være ærlige: Det er de færreste, der uopfordret taster din webadresse ind i deres browser. Til gengæld har du muligheden for at bruge LinkedIn som dit miniwebsite, når du dukker op i andres feed her gang, du opslår indhold. Vælger de at trykke på din profil kan din profil (hvis den er up-to-date) lynhurtigt give de interesserede et indblik i, hvem du er, og hvad du kan hjælpe dem med, og det er her, du kan vise dit arbejde/dine projekter og dine ydelser frem på en appellerende måde.

Grund nummer 3 handler om vigtigheden af at styrke dit faglige netværk. I dit almindelige arbejdsliv er du sikkert ikke i tvivl om værdien af at have et stort netværk. Det gælder både i forhold til at gøre dit attraktiv – både i forhold til dine varer/ydelser, men også i forhold til din faglighed og karriere og at udvide dit netværk med personer, som du gerne vil følge på grund af deres faglighed eller lave forretninger med på et senere tidspunkt . LinkedIn er dit online-netværk.

En 4. grund er muligheden for at blive fagligt inspireret og muligheden for at få en indsigt og nyheder fra din branche.

Og endelig som grund nummer 5 vil jeg nævne muligheden for at udøve thought leadership. Mange er i starten lidt nervøse for at komme til at kloge sig for meget på LinkedIn. Man vil nødig fremstå som en blærerøv. Men det er i virkeligheden ofte omvendt – at vores følgere viser interesse, når vi deler ud af vores faglige viden. Så se LinkedIn som en oplagt mulighed for at indtage en ekspertrolle på dit område, hvis du har en høj faglighed. Ønsker du at tiltrække flere kunder, få større indflydelse og at indtage en ekspertposition i din branche er LinkedIn mediet at gøre det på."

Hvor aktiv skal man være?

”Det er jo svært at sige noget firkantet omkring. Det vigtigste er, at du prioriterer mediet. Hellere lidt men godt. Og så er det vigtigt at arbejde strategisk og kontinuerligt med din LinkedIn-tilstedeværelse. Sæt realistiske ambitioner og afsæt tid af til både at lave opslag og til at kommentere og interagere med de opslag, som dit netværk poster.”

Kan man måle værdien af indsatsen?

Du kan altid følge med i, hvordan dine opslag performer via LinkedIns dashboard. Hvor mange har set opslaget? Hvor mange har klikket, liket eller delt? Er der kommet leads eller bookinger ud af indsatsen?

Dit udbytte i forhold til branding og salg kommer ikke på dag ét. Du skal have tålmodighed og investere ressourcer over en periode, før det fører til flere leads.

Hvad får man med hjem fra din Workshop i september?

”Du får en grundig indsigt i, hvorfor LinkedIn er et brugbart redskab i forhold til din forretning. Du får konkrete værktøjer til at komme godt i gang og ser eksempler på, hvordan nogle virksomheder og enkeltpersoner bruger mediet effektivt. Og så får du inspiration til, hvordan du kan bruge LinkedIn i forhold til din personlige branding.

Har du spørgsmål til arrangementet, så kontakt Jørgen Michael Rasmussen

Kommunikationskonsulent i Næstved Erhverv

SE OGSÅ...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke

Få tilskud til privat rådgivning på op til 50.000 kr.

Vær opmærksom på at du, som SMV-virksomhed, kan søge om tilskud på 50.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at afklare behov i din virksomhed, beskrive digitale løsninger og rådgive om implementering inden for netop det område, som er relevant for dig.

Mere information...

Bestyrelseskursus for ejerledere

 

Lyt til vores podcasts

Netværk for iværksættere og solo-selvstændige

Tilskudsmidler & projektstøtte