Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke
Café Strædéet i Næstved midtby er nomineret som årets iværksætter 2024.
Vinderen af årets iværksætter kåres til vores nytårskur den 24. januar kl. 15.00 - 18.00.
2. nominerede virksomhed til Iværksætterprisen 2024: Yazman ApS - Café Strædéet
Den anden virksomhed der er nomineret som årets iværksættere i Næstved Kommune er Yazman ApS - Café Strædéet. Café Stædéet er i løbet af få år blevet et af de mest populære mødesteder for Næstved-borgerne. Der er da også fuldt hus i cafeen til frokost en ganske almindelig hverdag, hvor Næstved Erhverv har sat den ene af 3 ejere Yakub Yazman stævne omkring et cafébord.
”Sådan var det ikke, da vi startede ud”, betror Yakup os, ” det var svært i starten. Vi måtte arbejde hårdt for at få folk indenfor dørene og ofte var caféen død om aftenen. Der lå en anden café her i lokalerne før os og folk skulle lige finde ud af, at den nye café også serverede mad. I dag er det helt anderledes. Nu kan vi sagtens have fuldt hus både morgen, middag og aften.”
Hvad er hemmeligheden bag jeres succés?
”Jeg tror det handler om kombinationen af god mad og god kundeservice”, siger Yakub. ” Vores køkkenchef er god til at lave mad, men det er også afgørende, at hver eneste gæst føler sig set, og at maden serveres hurtigt. Og så handler det om passion og tålmodighed fra mig og mine to partneres side. Vi gav ikke op, selvom det var hårdt i starten - og nu hvor folk har opdaget os, så investerer vi vores overskud i caféen således, at vi hele tiden er i udvikling. Vi sætter forretningen før os selv!”
Hvad betyder nomineringen til årets iværksættere for jer?
”Det er da superinteressant. Vores succés er kommet stille og roligt, og det er rigtig rart at få et skulderklap i form af en nominering.”
Hvordan startede I op?
”Jamen vi havde alle 3 en baggrund i caféverdenen og en drøm om at blive selvstændige. Faktisk havde vi først en plan om at starte op sammen i Hillerød. Af forskellige årsager blev det ikke til noget og i stedet dukkede denne mulighed op i Næstved, og så slog vi til. Vi startede i august 2020 og har så stille og roligt ændret indretningen og menukortet. Fra start af var det en beslutning, at Café Strædéet skulle være en café drevet ud fra det gode gamle koncept om god service. Det har vist sig at være et rigtigt valg.”, slutter Yakub Yazman.
Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke