Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke
Næstved Erhverv tilbyder i samarbejde Signifinans, Erhvervshus Sjælland, Nordea og Møns Bank et økonomikursus til ejerledere og virksomheder, der ønsker at styrke deres økonomiforståelse og økonomistyring med opstart tirsdag den 18. januar. Arne Hjeresen, der er ejer af virksomheder Reparo, deltog i kurset sidste gang det blev afholdt og vil gerne opfordre folk til at tilmelde sig.
”Jeg deltog i kurset her i januar i år”, fortæller Arne Hjeresen fra Reparo, ”og jeg bruger faktisk det input jeg fik i min dagligdag. Jeg meldte mig til kurset på baggrund af, at jeg tidligere har deltaget i både Næstved Erhvervs iværksætter-forløb og i jeres Raketvækst-forløb. Vi har i Reparo nu været i gang som virksomhed siden 2010, men vi kan hele tiden blive dygtigere. Jeg er f.eks. håndværksuddannet og derfor ikke nogen økonomiekspert. Jeg har styr på den grundlæggende økonomistyring, men havde et ønske om at få en større økonomiforståelse og det fik jeg på kurset.”
Reparo er en virksomhed, der leverer service og reparation af maskiner indenfor metalindustrien. Desuden sælger man både originale og brugte reservedele fra et stort lager her i Næstved. Virksomheden betjener primært kunder på Sjælland, men servicerer også kunder på Fyn, i Jylland og i Sverige.
Reparo har igennem det seneste år øget sin omsætning med godt 13 % og ifølge Arne Hjeresen har deltagelsen i kurset ”Bliv bedre til at styre din virksomheds økonomi” bidraget til en bedre bundlinie .
”Kurset bidrog til at jeg fik et større og mere struktureret overblik over min virksomheds økonomi. Jeg blev klar over, hvor jeg skulle fokusere min indsats for at maksimere min indtjening. Og udbyttet var også, at jeg fik en plan og en værktøjskasse for, hvordan vi kan vækste som virksomhed. Jeg har ikke iværksat alle de tiltag, jeg fik med fra kurset endnu, men bruger den viden, jeg fik, hver dag. Et kursus om økonomi skal jo give value for money – det gør kurset ”Bliv bedre til at styre din virksomheds økonomi”. Dennis Hollander, der underviser på kurset, er simpelthen god til at forklare tingene. Og også god til at få lidt sjov med i et ellers tørt tema!”, slutter Arne Hjeresen.
Du kan stadig nå et tilmelde dig på kurset ”Bliv bedre til at styre din virksomheds økonomi”, der løber ad stabelen i januar 2024 herunder.
Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke