Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ny kendskabs- og imageundersøgelse

Næstved Erhverv viser entydig positiv udvikling

Dansk Erhvervsfremme har gennemført en undersøgelse på vegne af Næstved Erhverv i perioden 27.02. – 12.03.2024 med henblik på at afklare kendskabet og oplevelsen af Næstved Erhverv. Surveyen er baseret på svar fra virksomheder, der har haft kontakt med Næstved Erhverv i løbet af det seneste år samt en kontaktliste udtrukket fra CVR med virksomheder med adresse i Næstved Kommune. Undersøgelsen viser, at både kendskab og image er blevet markant bedre siden sidste undersøgelse i 2017.

Ny kendskabs- og imageundersøgelse vires entydig positiv udvikling hos Næstved Erhverv.

"Det er dejligt med positive resultater", udtaler direktør i Næstved Erhverv Rasmus Holst-Sørensen, der især noterer sig, at kendskabet til Næstved Erhverv er steget til 75% af de adspurgte fra et resultat på 54% tilbage i 2017, og at 70% af respondenterne, med kendskab til organisationen, syntes, at Næstved Erhverv har et godt image.

"Hele grundlaget for vores eksistensberettigelse er jo, at folk kender til os og de services, som vi har på hylderne. Jo større kendskab og tillid desto bedre mulighed er der for, at vi kan gøre en forskel for de mange forskellige typer af virksomheder, som vi har i området.

Jeg tror på, at de positive resultater i høj grad handler om, at vi altid har fokus på at være tilgængelige og skabe værdi for de lokale virksomheder, at vi har relevante tilbud som rammer centrale behov hos virksomhederne, og at vi har haft fokus på at løfte kommunikationsindsatsen." siger Rasmus Holst-Sørensen.

Undersøgelsen peger på, at der især er interesse blandt virksomhederne for Næstved Erhvervs arrangementer, vedledning til at søge puljemidler og projektstøtte, hjælp til forretningsudvikling og organisationens indsats mht. at tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Rasmus Holst-Sørensen

Direktør i Næstved Erhverv

SE OGSÅ...

Din indgang til kommunen

Få hjælp hos Næstved Erhverv til at finde den rigtige sagsbehandler i kommunen

Mere information...

Få et gratis AI tjek

Mød Næstved Erhvervs medarbejdere

Få nyheder direkte i indbakken

Få hjælp til GDPR