Arbejdskraft

Har din virksomhed også oplevet udfordringer med at tiltrække, udvikle eller fastholde medarbejdere?

Næstved Erhverv hjælper dig med at skaffe kvalificeret arbejdskraft – det kan for eksempel være i form af hjælp til rekruttering, efteruddannelse af medarbejdere, samarbejde med studerende og lærlinge eller hjælp til at beholde dygtige medarbejdere, der måske er blevet syge eller har nedsat arbejdsevne.

Vi har samlet tilbuddene i et overblik i samarbejde med alle de lokale aktører, der på den ene eller den anden måde tilbyder arbejdskraft til virksomheder i Næstved kommune. Overblikket hedder ArbejdskraftAlliancen.dk, hvor du kan finde informationer og kontaktoplysninger til mere end 25 aktører inden for rekruttering, opkvalificering, udvikling og fastholdelse af medarbejdere.

Etableringen af ArbejdskraftAlliancen.dk er sket på baggrund af en lokal arbejdskraftanalyse, der viser, at der i Næstved (allerede nu) er mangel på faglært arbejdskraft; især ingeniører, mekanikere, industriteknikere, smede, IT-specialister, chauffører, salgsmedarbejdere og –chefer.

Du kan hente arbejdskraftanalysen her (PDF)

Eller se en præsentation af arbejdskraftanalysens hovedresultater her (PowerPoint)

Næstved Erhverv hjælper virksomheder, som driver eller ønsker at drive virksomhed i Næstved kommune. Formålet er at hjælpe dig og din virksomhed med at udvikle forretningen og dermed skabe en sund vækst i vores kommune.

Vi leverer et sæt friske og neutrale øjne og hjælper med at kortlægge udfordringer og identificere udviklingsmulighederne.

Vores tilbud omfatter bl.a.:

Næstved Erhverv er til for at hjælpe erhvervslivet, og vi foretager årligt mere end 300 virksomhedsbesøg.

Har du brug for en vurdering af din virksomheds vækstmuligheder, og hvordan vi kan hjælpe, så kontakt os allerede i dag på Tlf. 55 88 55 44 eller E-mail ne@naestvederhverv.dk

Projekt: “Hvorfor arbejder du egentlig ikke lokalt?”

Mere end 17.000 personer pendler dagligt ud af Næstved kommune for at arbejde et andet sted end i deres hjemmekommune. Det er en stor ressource af relevant arbejdskraft for det lokale erhvervsliv.

Vi er både interesseret i at få viden om pendlerne: hvem er de, og hvorfor pendler de ud af kommunen? Samt komme med løsningsforslag til, hvordan vi kan tiltrække og aktivere arbejdskapaciteten lokalt.

Derfor foretager Roskilde Universitet, Næstved Kommune og Næstved Erhverv en undersøgelse om pendling og lokal beskæftigelse blandt Næstveds borgere. Undersøgelsen bliver igangsat i januar 2020.

I sammenhæng med projektet har vi udviklet en hjemmeside (www.jobinaestved.dk), hvor du kan finde:
• Ledige stillinger i Næstved
• Et tilbageblik på, hvilke medarbejdere virksomhederne søger
• Informationer om virksomheder og brancher i Næstved kommune
• På hjemmesiden har du også mulighed for at tilmelde dig en informationsliste. På den måde får du resultaterne fra undersøgelsen og informationer om eventuelle tiltag i kølvandet på undersøgelsen.

Dennis Thyssen

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt mig!

Tlf. +45 55 88 52 48

E-mail: dlt@naestvederhverv.dk

Abonner på vores nyhedsbrev

Få aktuel viden inden for erhvervslivet, invitationer til arrangementer og meget mere!

JA TAK