Arbejdskraftportalen skal sikre medarbejdere til bygge- og anlægsvirksomheder
Et nyt initiativ fra Næstved Erhverv skal afhjælpe manglen på arbejdskraft i bygge- og anlægsvirksomhederne og skabe mulighed for at øge indtjeningen.
Bygge- og anlægsbranchen mangler kvalificeret arbejdskraft, og det udfordrer produktionen. Derfor har Næstved Erhverv udviklet Arbejdskraftportalen, hvor du kan leje eller udleje faglærte medarbejdere til og af andre lokale bygge- og anlægsvirksomheder. På den måde kan du både fastholde dine dygtige medarbejdere og samtidig få adgang til yderligere faglært arbejdskraft, når du har behov for det.
”Bygge- og anlægsbranchen arbejder projektorienteret, og derfor er der sjældent behov for den samme arbejdsstyrke året rundt. Mangel på arbejdskraft og uproduktive medarbejdere/timer koster på bundlinjen,” fortæller senior erhvervskonsulent Rune Lerke.
Et gratis bindeled mellem virksomheder
Arbejdskraftportalen er gratis at benytte og henvender sig til alle bygge- og anlægsvirksomheder i Næstved Kommune. Når du har tilmeldt dig til portalen, vil du hver anden uge modtage en mail, hvor du bliver spurgt, om du mangler arbejdskraft eller har behov for at leje arbejdskraft ud inden for den næste måned. Næstved Erhverv formidler kontakten, mens virksomhederne selv varetager de formelle aftaler.
Vil du høre mere om Arbejdskraftportalen, kan du kontakte:
Senior erhvervskonsulent Rune Lerke på tlf. 29 92 40 33 rnyler@naestvederhverv.dk
Læs mere om Arbejdskraftportalen her: https://naestvederhverv.dk/arbejdskraftportalen/