Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Fra forretningsidé til virkelighed

Næstved Erhverv tilbyder nu i samarbejde med Entreprenerdy og Iværksætterdanmark lige præcis dét kursus, som kan forvandle din forretningsidé til et iværksætter-eventyr. Hvis du har behov for at blive hjulpet godt i gang, så tilmeld dig straks vores kursusforløb med 4 workshops.

Iværksætter-workshops

Få redskaberne til at gøre din forretningsidé håndgribelig og få velafprøvede værktøjer til at opbygge en gennemtestet forretningsmodel, som kan danne grundlaget for din kommende virksomhed. Tilmeld dig straks vores kursusforløb med 4 workshops.

Workshopforløbet er for alle iværksættere, der drømmer om at stifte egen virksomhed, og har brug for praktiske redskaber, der kan gøre idéen til virkelighed. Det er gratis at deltage. Projektet er støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse.

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende: 

  • Du har en spirende forretningsidé, og ønsker overblik over, hvordan du tester din idé, finder frem til din målgruppe og opbygger en brugbar forretningsmodel.

  • Du ønsker konkrete værktøjer til at opbygge din kommende virksomhed og virksom viden om, hvordan du kan gøre din idé til virkelighed.

På dette workshopforløb stifter du bekendtskab med de praktiske færdigheder, du skal bruge for at komme godt i gang og endnu bedre videre.

Du kan se frem til at:

  •  Få styr på dit værditilbud og din målgruppe.
  •  Få redskaberne til at teste og validere din idé.
  •  Få værktøjerne til at opbygge en operationel forretningsmodel.
  •  Få overblik over de vigtigste aktiviteter og opgaver, som skal gennemføres, når du starter op.  

Deltagelse kræver, at du kan afsætte tid til arbejde med din forretningsidé og din kommende virksomhed mellem workshops'ne.


Dine guides på vejen fra god idé til god forretning

Entreprenerdy er eksperter i værktøjer og programmer til udvikling af forretningsmodeller for iværksættere, og har hjulpet tusindvis af iværksættere med at komme godt fra start. På forløbet får du adgang til deres digitale platform, som giver dig mulighed for at arbejde interaktivt med din forretningsmodel.

Hent en PDF med alle oplysninger her.

Sidste mulighed for tilmelding

Det er gratis at deltage i arrangementet, men du skal tilmelde dig på forhånd - senest fredag den 6. september 2024! 

                    

       

INFO

Tidspunkt

1. workshopdag
Intro, formål og ressourcer
Mandag den 9. september 2024
kl. 16.00 - 19.00

2. workshopdag
Forretningsidé og test af idéen
Mandag den 16. september 2024
kl. 16.00 - 19.00

3. workshopdag
Forretningsmodel og bæredygtighed
Mandag den 23. september 2024
kl. 16.00 - 19.00

4. workshopdag
Mål og opgaver, økonomi og administration
Mandag den 30. september 2024
kl. 16.00 - 19.00

Sted

Næstved Erhverv
Farimagsvej 65, 4700 Næstved

Pris

Gratis inkl. forplejning, men tilmelding er nødvendigt.

Har du spørgsmål til arrangementet?

Så kontakt erhvervskonsulent Vivi Johansen

SE OGSÅ...

Mere information...

Få styr på din økonomi

Mød Næstved Erhvervs medarbejdere

Få styr på din LinkedIn

Vejledning om opstart af virksomhed