Bevar din konkurrencekraft, og få nye kunder gennem grøn forretningsudvikling!
Stigende miljø- og klimakrav fra lovgivning, kunder og samarbejdspartnere stiller stadig større krav til din virksomhed. Næstved Erhverv har sammen med Sparekassen Sjælland-Fyn sammensat et forløb til din virksomhed, der stiller dig i stand til at udnytte den grønne omstilling forretningsmæssigt, få orden i penalhuset og dokumentation til kunder og samarbejdspartnere, og lærer dig, hvordan du kommunikerer dine grønne kvaliteter på en saglig måde.
Forløbet ”Grøn Fremtidssikring” er delt ud på 3 moduler og er for dig, der vil skabe vækst gennem grøn omstilling.
Modul 1: Grøn forretningsudvikling med workshopdag den 24/5 2023 – Dette modul er afholdt.
Modul 2: LCA’er & EPD’er – håndtering og øget konkurrencekraft med workshopdag den 24/8 2023 –Dette modul er afholdt.
Modul 3: Grøn kommunikation med workshopdag den 8/11 2023
Alle 3 moduler afholdes i Sparekassen Sjælland-Fyn lokaler i Grønnegade 20, 4700 Næstved (Indgang i passagen).
TILMELD DIG MODUL 3 HER
De 3 moduler:
Modul 1: Grøn forretningsudvikling
Onsdag den 24. maj kl. 08.00 – 13.00 – Dette modul er afholdt.
På modul 1 sættes fokus på grøn forretningsudvikling, herunder:
- Identificere grønne initiativer, som kan fremtidssikre din forretning.
- Bruge den grønne omstilling i samfundet til at skabe vækst og
konkurrencefordele.
- Kortlægge bæredygtighedsrisici og forventninger fra dine omgivelser.
- Anvende cirkulære designstrategier, værdikædepartnerskaber, scenarieplanlægning og serviceomstilling som ledestjerner.
Modul 2: LCA’er & EPD’er
Torsdag den 24. august kl.08.00 – 13.00 – Dette modul er afholdt.
På modul 2 sættes fokus på LCA & EPD, herunder
- LCA’er (Livscyklusvurderinger): Hvilke typer findes? Hvilke standarder, retningslinjer og lovgivning skal følges?
- LCA i praksis. Hvordan kunne fremgangsmåden være for jer, og hvad er brugbart output?
- EPD’er (Miljøvaredeklarationer) som dokumentations- og kommunikations-redskab, og konkurrenceparameter
Modul 3: Grøn kommunikation
Onsdag den 8. november kl.08.00 – 13.00
På modul 3 sættes fokus på grøn kommunikation, herunder
- Inspiration og gode eksempler på, hvordan man kan bruge grøn omstilling, klimabevidsthed, grønne tiltag, omdømme og bæredygtige produkter kommunikativt til at sælge mere.
- Konkrete råd til, hvordan man undgår at komme galt afsted med sin grønne kommunikation. Hvad må man rent lovgivningsmæssigt og hvad må man ikke? Hvilke faldgruber, skal man passe på? Og hvordan man undgår greenwashing, vildledning eller shitstorms pga. forkert kommunikation?
Se invitationen og program her (PDF)