Borgmester Carsten Rasmussen og forkvinde for Næstved Erhvervsforening Helle Bjerregaard Andresen vil byde velkommen og fortælle om året, der er gået og den tid, vi går i møde.
Nytårskuren giver god lejlighed til networking, Årets Iværksætter i Næstved vil blive kåret og endelig vil du kunne opleve et spændende oplæg.
Det har tidligere været annonceret, at også politiker og tidligere minister Lars Christian Lilleholt skulle have holdt et indlæg ved Nytårskuren, men han har dog desværre set sig nødsaget til at melde afbud. Til gengæld bør du ikke misse at høre økonomisk redaktør på Berlingske og tidligere cheføkonom Ulrik Bies oplæg: “It´s a different World out there”.
Ulrik Bie vil under overskriften ”It´s a different World out there” sætte fokus på, at den verden, som vi lever i er under hastig forandring. Den globale økonomi, de politiske magtforhold, de teknologiske landvindinger og de sikkerhedsmæssige udfordringer har skabt en ny virkelighed. Læg dertil det store fokus på klima, som erhvervslivet skal forsøge at håndtere i forhold til kundernes ønsker uden at miste fokus på indtjeningen! Hvordan manøvrerer vi i den verden?
Vi glæder os til at byde dig på et glas champagne og et stykke kransekage.
15.00: Ankomst og tid til netværk
15.45: Året der gik, og året der er i gang
v/ Carsten Rasmussen, Borgmester
15.55: Næstved Erhvervsforening
v/ Helle Bjerregaard Andresen, formand for Næstved Erhvervsforening
16.05: Kåring af Årets Iværksætter 2023
16.20: It´s a different World out there
v/ Ulrik Bie
17.45: Tak for i dag
Hent invitationen (PDF) her
Tilmeld dig her
Deltagelse er gratis.
Ved tilmelding giver du samtidig Næstved Erhverv dit samtykke til behandlingen af persondata –læs mere i vores fortrolighedspolitik.
Torsdag 19. januar 2023 kl.15.00-17.45
Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10
4700 Næstved
Gratis