Tirsdag 28. september inviterer Næstved Erhverv til virtuel rådgivercafé.
Rådgivercaféen er for dig, der skal starte virksomhed op eller har en virksomhed i Næstved kommune.
Du kan booke en gratis tid hos en enkelt rådgiver eller flere, hvis du ønsker det. Rammen er 30 minutters gratis rådgivning hos de enkelte rådgivere.
Advokaten: Mød Kasper Skytte fra DreistStorgaard Advokater. Kasper er uddannet jurist og er tilknyttet erhvervsteamet hos DreistStorgaard, hvor han primært rådgiver om generel erhvervsret, herunder selskabsret, fast ejendom og transaktioner.
Bankrådgiveren: Lars Jørgensen er filialdirektør i Møns Bank. Få svar på spørgsmål omkring forretningsudvikling og finansiering af virksomheden – herunder krav til egenkapital og muligheder for banklån, realkreditlån, factoring eller øvrige finansieringskilder.
Revisoren: Martin Langhoff Hansen er statsautoriseret revisor og partner hos PwC. Martins ekspertise omfatter revision og rådgivning om køb, salg og værdiansættelse af virksomheder samt omstruktureringer i forbindelse med generationsskifte og koncernetablering.
Marketingeksperten: Birgitte Pram er ejer af Pram Kommunikation. Som tekstforfatter og content specialist hjælper Pram Kommunikation virksomheder og iværksættere med at øge salget gennem tekster og indhold, der skaber flere konverteringer. For eksempel tekst og indhold til websites, e-mailkampagner og strategi for sociale medier.
Forretningsudvikleren: Mød Lars K. Larsen, som er partner og strategisk rådgiver hos Nordic Leadership. Lars er specialiseret i at hjælpe små og mellemstore virksomheder i deres strategiske udvikling og forbedring inden for produktivitet og ledelse. Lars har “hands on” erfaring fra bestyrelsesarbejde, strategiimplementering og eksekveringsforløb, også operationelt.
Salgseksperten: Du kan booke tid hos Jon From fra Optimizer Danmark ApS. Få hjælp til det personlige salg, og få gode råd til at styrke dit salgsarbejde. De fleste er dygtige inden for deres fagområde, men det er ofte svært at brænde igennem, når det kommer til at få solgt sit produkt eller ydelse.
Som deltager skal du være velforberedt og have spørgsmål, samt relevante elektroniske dokumenter klar, til den enkelte rådgiver.
Sørg for at sidde klar foran din pc, hav din telefon tændt og være klar med papir og kuglepen. Når det bliver din tur, bliver du kontaktet af én af rådgiverne.
Du kan tilmelde dig her
Der er tilmeldingsfrist mandag 27. september kl. 12.00.
Ved manglende fremmøde uden afbud, opkræves et ”No show-fee” på 200,- plus moms.
Ved tilmelding giver man Næstved Erhverv sit samtykke til behandlingen af persondata – læs mere i vores persondatapolitik
Tirsdag 28. september kl. 13.00-16.00.
Virtuelt møde
Tilmeld dig her
Gratis
Kontakt erhvervskonsulent Vivi Johansen
Tlf.: +45 55 88 52 19 Email:vsmaje@naestvederhverv.dk