”Det handler om at være til stede dér, hvor kunderne er!”

Ordene er Betina Otzens og det er i virkeligheden det bedste argument for, hvorfor din digitale tilstedeværelse som virksomhed er vigtig.

Det er måske også argumentet for, at du skal tilmelde dig det kursus som Næstved Erhverv i samarbejde Roskilde Handelsskole netop nu udbyder. Betina Otzen underviser på 4 kursusgange, der gør giver dig værdifuld inspiration til at løfte din online-indsats overfor kunderne.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her.

Betina, hvad er de typiske udfordringer som du oplever, at virksomheder har med deres online-tilstedeværelse?

”Det er ganske enkelt tid og ressourcer. Jeg oplever tit det, at mange virksomheder koncentrerer sig om at betjene kunderne i den fysiske butik – ligegyldigt i hvilken branche du er – og så forsømmer de at tage sig af online-kunderne. Det ligger stadig naturligt for mange, at give de fysiske kunder en god salgsoplevelse, hvor jeg oplever at nogle måske finder på lidt overspringshandlinger, når det handler om at afsætte tid og energi til at udvikle online-servicen. I den tid vi lever i, er begge dele vigtigt. Andre mangler måske bare den basale viden til at gøre det godt online.”

Det er ofte sagt, at elektroniske nyhedsbreve er et af de bedste markedsføringsredskaber. Er det også din opfattelse?

”Det elektroniske nyhedsbrev er ingen nyhed, og nogle anser det måske for at være lidt oldschool eller passé. Men det er det ikke. Tværtimod. Det er et rigtig effektivt kommunikationsværktøj. Tænk på, at nærmest alle danskere har en e-mail. Og husk på, at de mennesker, der modtager en nyhedsmail ofte har valgt det selv. Det vil sige at målgruppen har en naturlig interesse i det, du har at fortælle som virksomhed – og så er det interessant at notere sig, at folk generelt er tungere i røven med hensyn til at afmelde et nyhedsbrev, som de har tilmeldt sig, end de er til at skære anden kommunikation fra.

Mange kunder bruger lidt længere tid på at læse nyhedsbreve og en hel del shopper via nyhedsbreve. Så jeg synes bestemt, at man som virksomhed bør være nysgerrig og overveje muligheden for at bruge nyhedsbreve i sit marketingmix.

Det, at opbygge en kundedatabase er også investering i fremtiden i forhold til salg, overtagelse oggenerationsskifte osv. Som eventuelt køber i dag, tæller det også med, hvis du har en stor en online kundedatabase.”

Hvis man har en ambition om at være på de sociale medier som virksomhed, hvor mange medier skal man så prioritere at være til stede på?

”Ja det er der mange der spørger om. Og det forstår jeg godt, fordi mulighederne er så mangfoldige. Jeg plejer at svare således: Du skal være til stede dér, hvor dine kunder er!

Det er vigtigt, at du finder ud, hvem dine kunder og din målgruppe er, inden du vælge platforme. Er dine kunder 60+, så er Instagram nok ikke den optimale platform, men er kunderne primært under 30, så er Instagram måske bedre end Facebook og så videre.

SoMe er jo først og fremmest billedbårne medier, hvor det er det visuelle, der skal skille sig ud, når den potentielle kunde scroller igennem sit feed. Hvad gør man, hvis man ikke er en virksomhed med store budgetter til fotografer og/eller grafikere?

”Jamen dér synes jeg at tiderne har ændret sig. Har du en nyere smartphone, så kan du godt tage ok billeder eller små film i en fart. Og der findes efterhånden en hel del gode film- og billedredigerings-redskaber online, som kan hjælpe dig, der ikke er grafiker. Og muligheder udvikler sig hele tiden.

Jeg anbefaler også tit, at virksomheder teamer op med nogle yngre medarbejdere eller praktikanter og udnytter den kunnen og de erfaringer, de nye generationer har med at lave medieindhold, som man måske ikke selv har.”

Hvad får man som deltager med hjem fra dit kursus ” Optimér din online-tilstedeværelse” hos Næstved Erhverv?

”Man får først og fremmest en masse inspiration, der forhåbentlig giver den enkelte deltager lyst til at kaste sig ud i nye digitale tiltag, hvad enten man så tænker, at man selv vil gøre arbejdet eller ønsker at outsource det.

Og så får man en masse viden og en bunke tips og tricks, som man kan implementere i sin egen virksomhed. Jo mere man ved, desto bedre valg kan man træffe, så det ikke kun bliver et spørgsmål om mavefornemmelse.

Ja, og så tænker jeg da, kurset også giver deltagerne et netværk, som de kan bruge efterfølgende.”

Af kommunikationskonsulent Jørgen Michael Rasmussen, Næstved Erhverv.

Gå ikke glip af vores arrangementer, viden og gode nyheder

Ja tak, send mig e-mails på denne her adresse