INDUSTRIKONFERENCE

Sammen udvikler vi fremtidens industri
Vi har inviteret professor Kim Sundtoft Hald fra CBS til at give os et indblik i de faktorer, der kan sikre, at danske produktionsvirksomheder også i fremtiden opnår høj produktivitet og konkurrencedygtighed. Et emne, han gennem flere år har forsket i.
Hent detaljeret program som PDF her
Blandt de andre temaer, konferencen omhandler, er arbejdskraft til industrien og samarbejde mellem industrivirksomheder. Det sker med oplæg ved John Norman, der er direktør i EUC-Sjælland, og John Nielsen og Per Nielsen fra virksomheden Nimatic, der er drivkraft bag projektet ”Fabrik Næstved” om produktionssamarbejde mellem lokale virksomheder.
I forlængelse af konferencen holder tre virksomheder åbent hus kl. 17.00-18.00. Det giver os mulighed for at få indsigt i, hvad der arbejdes med i den lokale industri.
Program
14.00 Velkomst
v/ Rasmus Holst-Sørensen, direktør i Næstved Erhverv
14.10 Status på Næstved Erhvervs indsats for industrivirksomhederne
v/ Peter Fjerring, erhvervskonsulent i Næstved Erhverv
14.30 Fremtidens produktive og konkurrencedygtige danske industrivirksomhed
v/ Kim Sundtoft Hald, professor (MSO) ved CBS med speciale i udvikling af industrivirksomheder
15.15 Netværkspause
15.45 Udvikling af erhvervsuddannelser rettet mod industrien
v/ John Norman, direktør for EUC-Sjælland
16.15 Præsentation af projektet ”Fabrik Næstved” – et produktionssamarbejde mellem en gruppe virksomheder
v/ John Nielsen og Per Nielsen, Nimatic
16.45 Afrunding
17.00 Virksomhedsbesøg
I forlængelse af arrangementet er det muligt at deltage i et virksomhedsbesøg hos en af følgende virksomheder i erhvervsområdet i Stenstrup. Alle virksomheder ligger 2-4 minutter til fods i forhold til konferencens afholdelsessted.
– Nimatic
Produktion af miljørigtige løsninger inden for behandling, blanding og skimning af køle/smøre produkter i maskinindustrien.
– Nodi
Udvikler og producerer automatisk styrede valsemaskiner, optimeret til at passe ind i produktionen af ventilatorer, udsugning, filtre mv.
– Stål & Design
Smedefirma med egenproduktion af altaner, terrasser, trapper, gelændere og andre stålkonstruktioner.
18.00 Slut
Ved tilmelding giver man samtidig Næstved Erhverv sit samtykke til behandlingen af persondata – læs mere i vores fortrolighedspolitik.