Robot-studietur


Kom med til Robotbrag på Teknologisk Institut i Odense, hvor du kan få inspiration til jeres næste skridt med robotter og automation.

Til Robotbrag 2021 kan du blandt andet opleve fremtidens robotter, komme i dialog med Teknologisk Instituts robot- og automationsspecialister, møde mere end 60 robot- og automationsleverandører og lære, hvordan du kommer i gang eller videre med robotter i din virksomhed.

Næstved Erhverv invitere i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter til Robotbrag torsdag 26. august kl. 11.30-18.30. Her får du syn for, hvor langt 100 års robotinnovation har bragt os, og ikke mindst hvordan teknologierne kan skabe mærkbare resultater både i dag og i morgen.

Robotbrag afholdes af Teknologisk Institut i samarbejde med DIRA (Dansk Robot Netværk) og er et samlingspunkt for robotaktører og virksomheder, der er nysgerrige på robotteknologiens nye muligheder.

Turen henvender sig til industrivirksomheder og såvel bustransporten som selve billetten til arrangementet dækkes af Næstved Erhverv og Slagelse Erhvervscenter.

Program:

11.20 Vi mødes ved Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
Der er gratis parkering på de fleste pladser ved Rådmandshaven

11.30 Busafgang

12.15 Opsamling ved Stop 39 Erhvervs- og Transportcenter, Trafikcenter Allé 4, 4200 Slagelse

13.15 Ankomst til Teknologisk Institut, Forskerparken 10, 5230 Odense M.

13.30 Velkomst og introduktion til Robobrag i eget lokale med kaffe, te og kage

14.00 Besøg i de 3 robothaller og hos de 70 udstillere. Mulighed for deltagelse i et eller flere faglige oplæg. Se oplægsprogrammet her

16.00 Sandwich og sodavand

16.30 Afgang fra Teknologisk Institut

17.30 Ankomst til Slagelse

18.15 Ankomst til Næstved

Du kan læse invitation og program som PDF her

Sted:

Teknologisk Institut, Forskerparken 10, 5230 Odense M

Pris:

Arrangementet er gratis inkl. forplejning


Tilmelding:

Tilmeld dig her

Der er tilmeldingsfrist torsdag 19. august.

Ved tilmelding giver man samtidig Næstved Erhverv sit samtykke til behandlingen af persondata – læs mere i vores fortrolighedspolitik.

OBS: Vi følger naturligvis de til enhver tid gældende restriktioner i forhold til smittebekæmpelse. Derfor skal vi også bede alle om at være ekstra opmærksomme på myndighedernes anbefalinger og hjælpe med at holde afstand og spritte hænder af.