Virtuel rådgivercafé


Book en gratis tid og få svar på dine spørgsmål fra f.eks. et pengeinstitut, en advokat, en revisor, en forretningsudvikler eller en markedsføringsekspert.

Tirsdag den 29. juni inviterer Næstved Erhverv til virtuel rådgivercafé.

Rådgivercaféen er for dig, der skal starte virksomhed op eller har en virksomhed i Næstved kommune.

Du kan booke en gratis tid hos en enkelt rådgiver eller flere, hvis du ønsker det. Rammen er 30 minutters gratis rådgivning hos de enkelte rådgivere.


Book en tid hos

Du kan booke 30 minutter hos hver af de fem rådgivere:

Advokaten: Imke Christine Thilkjær er advokat hos Ret&Råd med mange års erfaring med at levere juridisk rådgivning, der skaber værdi og passer til den enkelte virksomheds behov, værdier og risikoprofil samt en god forretningsforståelse.

 

Bankrådgiveren: Lars Jørgensen er filialdirektør i Møns Bank. Få svar på spørgsmål omkring forretningsudvikling og finansiering af virksomheden – herunder krav til egenkapital og muligheder for banklån, realkreditlån, factoring eller øvrige finansieringskilder.

 

Økonomisk rådgiver: Jan Treu er partner i Avernus og har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.polit. med mange års erfaring inden for det økonomiske område og med ejerledersparring. Jan er god til forklare alt inden for regnskaber, moms og skat, så det indviklede bliver enkelt og nemt at forstå.

 

Marketingeksperten: Birgitte Pram er ejer af Pram Kommunikation. Som tekstforfatter og content specialist hjælper Pram Kommunikation virksomheder og iværksættere med at øge salget gennem tekster og indhold, der skaber flere konverteringer. For eksempel tekst og indhold til websites, e-mailkampagner og strategi for sociale medier.

 

Forretningsudvikleren: Torben Johansen fra T2-Management: T2-Mangement er en lokal konsulentvirksomhed, som arbejder med rådgivning, sparring og udvikling af virksomheder og iværksættere. Primære kompetenceområder er: Udvikling af virksomhedens ressourcer og kompetencer, organisationsudvikling og ledelsessparring.


Deltagelse

Som deltager skal du være velforberedt og have spørgsmål, samt relevante elektroniske dokumenter klar, til den enkelte rådgiver.

Sørg for at sidde klar foran din pc, hav din telefon tændt og være klar med papir og kuglepen. Når det bliver din tur, bliver du kontaktet af én af rådgiverne.

Du kan tilmelde dig her

Der er tilmeldingsfrist mandag den 28. juni kl. 12.00.

Ved manglende fremmøde uden afbud, opkræves et ”No show-fee” på 200,- plus moms.


Ved tilmelding giver man Næstved Erhverv sit samtykke til behandlingen af persondata – læs mere i vores persondatapolitik