Virtuel rådgivercafé


Book en gratis tid og få svar på dine spørgsmål fra f.eks. et pengeinstitut, en advokat, en revisor, en forretningsudvikler eller en markedsføringsekspert.

Torsdag den 27. maj inviterer Næstved Erhverv til virtuel rådgivercafé.

Rådgivercaféen er for dig, der skal starte virksomhed op eller har en virksomhed i Næstved kommune.

Du kan booke en gratis tid hos en enkelt rådgiver eller flere, hvis du ønsker det. Rammen er 30 minutters gratis rådgivning hos de enkelte rådgivere.


Book en tid hos

Du kan booke 30 minutter hos hver af de fem rådgivere:

Advokaten: Thomas Klæstrup Jørgensen er advokat hos Advodan i Næstved og rådgiver primært små og mellemstore virksomheder indenfor dagligdagens erhvervsretlige problemstillinger. Særligt rådgiver Thomas om entrepriseretlige forhold, udarbejdelse af kontrakter, ansættelsesret, køb og salg af virksomheder, selskabskonstruktioner og virksomhedsformer, lejeret og markedsføringsret.

 

Bankrådgiveren: Hanne Hansen er erhvervsrådgiver i Sydbank og har 35 års anciennitet i den finansielle branche. Få svar på spørgsmål omkring forretningsudvikling og finansiering af virksomheden – herunder krav til egenkapital og muligheder for banklån, realkreditlån, factoring eller øvrige finansieringskilder.

 

Revisoren: Leif Stolberg-Rohr Nørskov er statsautoriseret revisor og partner i Revision Vadestedet. Leif rådgiver blandet andet om virksomhedsform, bogføring og regnskab, moms og skat, regnskabsudarbejdelse og revision.

 

Marketingeksperten: Mikkel Lindberg fra Holder 100 er partner og digital konsulent hos det digitale bureau Holder 100. Mikkel har mere end 15 års erfaring og rådgiver blandt andet om at skabe salg og leads online.

 

Forretningsudvikleren: Mogens Larsen har drevet MH Ledelse rådgivningsvirksomhed siden 2014. MH Ledelse tilbyder rådgivning indenfor procesoptimering, produktrentabilitet, fokus på øget indtjening, køb / salg af virksomheder og kundetilfredshedsundersøgelser.


Deltagelse

Som deltager skal du være velforberedt og have spørgsmål, samt relevante elektroniske dokumenter klar, til den enkelte rådgiver.

Sørg for at sidde klar foran din pc, hav din telefon tændt og være klar med papir og kuglepen. Når det bliver din tur, bliver du kontaktet af én af rådgiverne.

Du kan tilmelde dig her

Der er tilmeldingsfrist onsdag den 26. maj kl. 12.00.

Ved manglende fremmøde uden afbud, opkræves et ”No show-fee” på 200,- plus moms.

Kan du ikke deltage tirsdag den 27. maj?  Fortvivl ikke – vi holder Rådgivercafe igen tirsdag den 29 juni , kl. 13.00-16.00. Hold øje i vores nyhedsbrev, Facebook og LinkedIn. 


Ved tilmelding giver man Næstved Erhverv sit samtykke til behandlingen af persondata – læs mere i vores persondatapolitik