Hvordan sikrer vi, at vi fremadrettet har en levende og attraktiv bymidte her i Næstved, og hvordan styrker vi rammerne og forudsætningerne for at drive forretning i bymidten?
Det gør vi blandt andet ved at blive klogere på, hvordan bymidtens virksomheder klarer sig.
Derfor har Zealand Erhvervsakademi, Næstved Cityforening og Næstved Erhverv taget initiativ til at lave en undersøgelse om forretningslivet, som det ser ud i dag. Slutproduktet bliver en analyse, der udarbejdes af studerende fra Zealand Erhvervsakademi.
For at lave analysen så brugbar som mulig, så har vi behov for din hjælp, hvis du har butik, café, restaurant eller anden type servicevirksomhed og er placeret i Næstved bymidte.
Det tager kun ca. 5 minutter at besvare vores spørgeskema og din besvarelse er 100 % anonym. Dem, der deltager, kan blive orienteret om undersøgelsens resultater.
Svar på vores spørgeskema her: https://da.surveymonkey.com/r/L98VDP8