NYT NETVÆRK OG VÆRDIFULD SPARRING I MENTORFORLØB

Psykolog Anne Linder tog kontakt til Næstved Erhverv med det formål at få ekstern sparring til udviklingen af sin forretning. Hun har været selvstændig i 6 år og det går godt med forretningen. Hun var dog ikke bleg for at erkende, at det krævede et sæt eksterne øjne, hvis hun skulle forfølge drømmen om at løfte firmaet op i en anden liga.

Efter en strategiseance med Lars Shack og Mette Østergaard fra Næstved Erhverv blev Anne tilbudt at blive koblet på Næstved Erhvervs metorordning. Med mentorrdningen blev Anne tilknyttet en stærk erhvervsleder, der løbende bidrager med sparring omkring strategi, udfordringer, tiltag etc.

Man bliver lidt ”narrowminded” af at være et enmandsfirma – uden fælles kontor. Firmaet udvikler sig hele tiden – men der er hele tiden nye udfordringer (store og små) lige fra kørselsregnskab til PR-materiale. Det kræver tro, håb og tillid – til andre mennesker – hvis man skal ud at lave en stor investering – i et område hvor du er totalt blank. Derfor henvendte jeg mig til NE – og de koblede mig til en ny ”legekammeret” og herigennem er jeg blevet introduceret til et helt andet netværk. Det er endnu i sin vorden – men lover godt. Det allerbedste er når man kan få lov at give lidt tilbage – i form af den specialviden man selv har – så er det en fest!

Anne Linder, Psykologi med glæde