Næsted Erhverv udbyder i samarbejde med Erhvervshus Sjælland forløbet StartUp Masterclass, som sætter fokus på, hvordan du kan udvikle din virksomhed og dig selv som ejerleder.  

Er du iværksætter med ambition om at øge omsætningen og skabe rammerne for en virksomhed i fremgang? Deltag på StartUp Masterclass og få ekspertviden og værktøjer, der sikrer, at de gode intentioner bliver til konkret handling.

På StartUp Masterclass er der håndplukket 5 rådgivere, der er blandt de dygtigste inden for deres felt. Forløbet giver dig håndgribelige og praktiske værktøjer målrettet dine udfordringer, så du kan eksekvere i praksis.

Forløbet varer i alt 6 dage og adresserer en række temaer, som er afgørende i forbindelse med at udvikle virksomheden og dig selv som ejerleder.

På StartUp Masterclass får du:

  • Redskaber til at nytænke og skalere forretningen
  • Fokus på egne styrker og ressourcer som iværksætter og virksomhedsleder, og hvordan du bruger styrkerne aktivt
  • Træning i at pitche din virksomhed til forskellige målgrupper, så du får mere gennemslagskraft i din kommunikation
  • Redskaber til at træffe bevidste valg om den strategi, som du vil forfølge for at maksimere væksten
  • Styrket din evne til at lede væksten og sætte det rette hold
  • Netværk med andre iværksættere og 1:1 tid med rådgivere med fokus på din virksomhed

Læs mere her og få et overblik over kommende forløb

Har du behov for hjælp?
Kontakt os på:

Tlf. 55 88 55 44
E-mail: ivs@naestvederhverv.dk