Brug vores workshop som affyringsrampe til at få hovedet væk fra driften og zoom ind på, hvordan du kan udvikle din forretning.
Er du ansat i eller har en ejerledet virksomhed i Næstved kommune – og har corona-krisen betydet, at det strategiske arbejde har været parkeret for at løfte alle de konkrete opgaver på gulvet? Så kan Erhvervshus Sjællands Workshop om Strategi, Ledelse og Rekruttering måske være en tiltrængt pause til at fokusere på virksomhedens videre udvikling. Muligheden er der allerede den 10. juni.
– Arbejdskulturen har ændret sig under corona. Måske for altid. Det giver grobund for at udfordre virksomhedens processer og vækstplaner. Det kan workshoppen helt sikkert være med til at facilitere, siger erhvervskonsulent i Næstved Erhverv Dennis Thyssen, der står for at tilrettelægge workshoppen i Næstved.
Tina Noer, der er indehaver af Noer’s To Go, fik et par yderst konkrete værktøjer med hjem, da hun deltog på en tilsvarende workshop hos Erhvervshus Sjælland i januar:
– Jeg fik nye øjne på rekruttering og medarbejderudvikling. Dels at vi skal lave et mere grundigt rekrutteringsarbejde, så vi finder det rette match i første hug, dels at vi skal arbejde meget mere individuelt med medarbejderudviklingen, for ingen medarbejdere er ens.
Underviserne på workshoppen er Anders Moestrup og Lene Bakgaard fra Mobako. De har begge mange års erfaring med at drive succesfulde udviklingsprocesser og rådgive ejerledere.
Læs mere om den eksklusive workshop for kun 10 deltagere og tilmeld dig her