For at hjælpe de lokale virksomheder fremrykker Næstved Kommune nu en række renoverings- og vedligeholdelsesopgaver og forenkler udbudsprocessen.
af Karina Anée Købke, kommunikationskonsulent
• Se listen her – og se hvordan du kommer i betragtning.
For at give en hjælpende hånd til de lokale små og mellemstore håndværkervirksomheder, der lider økonomiske tab under coronavirussens indtog, har Næstved Kommune besluttet at fremskynde de vedligeholdelses- og renoveringsprojekter, der oprindeligt skulle have været fordelt over hele 2020.
Næstved Kommune har i 2020 en pulje på 12,5 mio. kr. til udvendig vedligeholdelse. Økonomiudvalget har tidligere besluttet hvilke projekter, der hører til i puljen. Se alle projekterne her. Disse projekter ønsker Næstved Kommune at sætte i gang hurtigst muligt, og derfor er der nu lavet nogle administrative forenklinger, sådan at de kan komme hurtigere i gang med at indhente tilbud på opgaverne.
Er du interesseret i at byde på en eller flere af opgaverne?
– Send en mail til Center for Trafik og Ejendomme, cte@naestved.dk. Efter gennemgang af de interesserede virksomheder, bliver ca. tre virksomheder inviteret til en udbudsrunde. Posen med interesserede vil naturligvis blive rystet fra projekt til projekt, så flest mulige kommer i betragtning til projekterne, oplyser Næstved Kommune.
Skal Næstved Kommune betale din regning hurtigere?
Næstved Kommune vil desuden gerne hjælpe de virksomheder, der har udført arbejde for kommunen, ved at betale regningerne så hurtigt som muligt. Se hvordan her.