Vil du være med til at gøre en forskel for Næstved i en organisation, der sætter nye standarder for lokal erhvervsudvikling?

Næstved Erhverv søger 2 nye erhvervskonsulenter

Der kan være mange tilgange til jobbet. Du kan være en ung profil på jagt efter dit næste job, hvor du vil udvikle dig og arbejde tæt på virksomheder og iværksættere med emner som bæredygtighed, digitalisering og fremtidens forretningsmodeller. Det kan også være, at du er en erfaren profil, som ønsker at bruge din viden og særlige branchekendskab til at skabe vækst og udvikling i erhvervslivet i dit lokalområde.

Men vi vil allerhelst overraskes, så kan du sætte flueben ved de fleste punkter herunder, så kan det sagtens være dig, vi er på udkig efter:

1. Er du klar? Brænder du ligesom os for at gøre en forskel for Næstved, vores virksomheder og iværksættere i et job med frihed under ansvar og plads til ideer og udvikling?

2. Kan du eksekvere og følge opgaverne til dørs?

3. Har du noget ekstraordinært at byde på ift. forretningspotentialet i FN’s verdensmål, iværksætteri eller udviklingstendenser i Industrien og bygge/Anlægssektoren?

4. Har du evnen til at starte selv, et stort engagement og et stærkt servicegen?

5. Har du stærke kommercielle kompetencer og dokumenteret forretningsforståelse, så du kan gennemskue virksomhedernes udfordringer og potentialer og hjælpe med at løfte dem?

6. Tænker du digitalt? Er du god til at bruge digitale kanaler og sociale medier til at kommunikere dig selv og din arbejdsplads? Og er du i stand til at vejlede virksomheder i brugen af samme?

7. Har du erfaring med at vejlede eller rådgive virksomheder og iværksættere?

8. Har du talent for at sparke døren ind hos virksomheder, iværksættere og samarbejdspartnere og opbygge og fastholde relationer?

9. Er du indstillet på at være synlig i lokalområdet? Og har du lyst til at deltage i arrangementer og netværksaktiviteter – også uden for normal arbejdstid?

10. Har du kendskab til erhvervsfremmesystemets mange tilbud og erfaring med at formidle dem til virksomheder og iværksættere?

Kan du svare ja til næsten det hele? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Læs mere i det udvidede stillingsopslag.