Skab resultater med robotter

Hvordan kan robotteknologien være med til at skabe resultater? Og hvordan kan den bidrage til bæredygtighed, et bedre arbejdsmiljø og en effektiv produktion?

Det kan lokale industri og bygge/ anlægsvirksomheder blive klogere på ved at tage med på studietur til Danmarks største robotmesse hos Teknologisk Institut 5. maj, hvor mere end 60 leverandører udstiller og fortæller om deres løsninger. Sidste år deltog over 3.000 til Robotbrag, som messen kaldes.

”Robotteknologien kan gøre en stor forskel for ens virksomhed, og der kan være store gevinster at hente, hvis man får implementeret de rette løsninger i virksomheden. Derfor håber vi, at turen kan inspirere vores virksomheder, så vi også lokalt kommer endnu mere med på robot-bølgen,” forklarer senior erhvervskonsulent Rune Nygaard Lerke.

Turen er arrangeret af Næstved Erhverv i samarbejde med We Build Denmark, Ressource City, Køge Connect og Slagelse Erhvervscenter, så der bliver rig mulighed for at netværke i bussen.  

Du kan tilmelde dig her. Fristen er 2. maj.  

Gå ikke glip af vores arrangementer, viden og gode nyheder

Ja tak, send mig e-mails på denne her adresse