Styrk din iværksætterdrøm nu

Du har nu mulighed for at booste dine iværksætterdrømme på et veltilrettelagt kursus, hvor du får konkrete værktøjer til at realisere din kommende virksomhed eller give din startup et seriøst skub fremad. Det sker på kurset ”Iværksætteri i Praksis”, hvor undervisning og workshops forløber over 11 aftener i efteråret.

– Iværksætteri i Praksis var helt klart medvirkende til, at min omsætning blev fordoblet. Jeg skulle have taget kurset noget før, siger Martin Wulff Nielsen, der er indehaver af Stofbanditten.

På forløbet lærer du at udarbejde et budget, at lægge og vurdere en forretningsplan og at lave et forretningskoncept, der kan skabe fremtidig vækst for din virksomhed – og skabe positive resultater.

– Markedsføringsdelen var en kæmpe øjenåbner for mig. Den måde, man skal skrive og kommunikere med kunderne på, havde jeg slet ikke gjort mig nogen tanker om før, fortæller Martin Wulff Nielsen.

Netværk og sparring
Arrangørerne af Iværksætteri i Praksis er erfarne kræfter, der formår at formidle på højt niveau, men også står for sparringen 1:1, ligesom der er rig lejlighed til at netværke med de andre iværksættere på kurset.

Arrangørerne er Zealand, Næstved Erhverv, Business Faxe og Vordingborg Erhverv. Kurset er en del af den kompetencegivende akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion på Zealand.

Forløbet starter 14. september, og der er afslutning i december. Undervisningen foregår på Zealand i Næstved.

Hvis du vil have mere information om kursets indhold, og hvordan det passer til dig og din virksomhed, så kontakt erhvervskonsulent Vivi Johansen i Næstved Erhverv tlf. 55 88 52 19 / vsmaje@naestvederhverv.dk eller læs her

Gå ikke glip af vores arrangementer, viden og gode nyheder

Ja tak, send mig e-mails på denne her adresse