Stor tilfredshed med Næstved Erhverv

Undersøgelse foretaget af Dansk Ervervsfremme giver Næstved Erhverv den hidtil bedste vurdering.

Hvert år måler Dansk Erhvervsfremme tilfredsheden blandt de virksomheder, som Næstved Erhverv har været i kontakt med i løbet af året. I år indbefatter målingen de 378 virksomheder, som i løbet af årets første 10 måneder har deltaget i et kursus, workshops eller et vejledningsforløb hos os.

Næstved Erhverv er sat i verden for at gøre en forskel for erhvervslivet i Næstved Kommune og derfor er det vigtigt løbende at følge op på udbyttet af det arbejde, vi udfører. Direktør for Næstved Erhverv Rasmus Holst-Sørensen er glad for undersøgelsens resultater: ” Igen går vi frem på alle parametre, og ligger nu godt over 6 på en skala fra 1 til 7 over hele linjen. Der bliver leveret værdiskabende kvalitet fra A-Z. Og vi måler altså på alle forløb – store som små – hvor vi har haft virksomheder i hænderne. ”

  • Undersøgelsen viser blandt andet: 92% af de adspurgte er tilfredse med Næstved Erhverv.
  • På en skala fra 1-7, hvor 7 er bedst, vurderes medarbejdernes kompetencer til hele 6,3.
  • 60 pct. af respondenterne, henvist til privat rådgivning, vurderer, at Næstved Erhvervs henvisning var den direkte årsag til deres rådgiverkontakt.
  • På en skala fra 1-7, hvor 7 er bedst, vurderes Næstved Erhvervs samlede image til 6,3.
  • Når Dansk Erhvervsfremme måler Næstved Erhvervs Net Promoter Score (NPS) – et værktøj, der udtrykker respondenternes samlede loyalitet over for organisationen – kan 60 pct. af Næstved Erhvervs brugere kategoriseres som loyale. Det giver en score på +45. Dette er ifølge Dansk Erhversfremme en god score, som indikerer stor kundeloyalitet hos Næstved Erhverv.

 

Du kan læse hele Dansk Erhvervsfremmes undersøgelse af Næstved Erhverv her

Gå ikke glip af vores arrangementer, viden og gode nyheder

Ja tak, send mig e-mails på denne her adresse