Tilmeld dig kommunens nye udbudsportal for vedligeholdelses-, renoverings- og anlægsopgaver.

   

Virksomheder der ønsker at deltage i udbud af vedligeholdelses-, renoverings- og anlægsopgaver i Næstved Kommune, kan fra i dag tilmelde sig en ny udbudsportal for kommunen ved at oprette en brugerprofil. Processen er enkel og intuitiv, og det er gratis at registrere sig. Når brugerprofilen er oprettet, har virksomheden herefter mulighed for at tilmelde sig Næstved Kommunes håndværkerliste og acceptere de standardbetingelser, som kommunen har fastsat som indgangskrav til portalen.

Man kan tilmelde sig håndværkerlisten indenfor følgende fagområder: Tømrer, murer, maler, VVS, blikkenslager, el, gulvarbejde isolatør, Jord, beton, kloak, ventilation, nedrivning, anlægsarbejde og belægningsarbejde.

Udbudsportalen er netop åbnet og alle virksomheder er velkomne til at oprette sig. Næstved Kommune åbner officielt for udbud af opgaver via udbudsportalen fra den 4. september 2023. Man kan tilmelde sig løbende hele året.

Om udbudsportalen

Udbudsportalen drives af Comdia, og er designet til at give virksomhederne en mere gennemsigtig adgang af kommunens udbud af opgaver i prisklassen mellem 50.000 kr. og 3.000.000 kr. Alle opgaver udbydes som underhåndsbud efter tilbudsloven, hvor der til hvert udbud kun udvælges tre tilbudsgivere.
”Med kommunens nye udbudsportal i Comdia arbejder kommunen ud fra underhåndsbud efter tilbudsloven. Helt konkret betyder det, at der inden for hver enkelt fagentreprise kun vil være tre virksomheder som får tilbudt at byde på en opgave. Udvælgelsen af de bydende virksomheder sker vilkårligt fra systemet side i Comdia, kombineret med en manuel udvælgelse fra administrationen i Center for Ejendomme.

Den vilkårlige udvælgelsesproces betyder, at alle virksomheder har lige chance for at blive valgt ved hvert eneste udbud. Den manuelle udvælgelse sikrer, at virksomheder, der ikke er udtrykket af systemet hen over længere tid, også får mulighed for at byde. Derudover sikre den manuelle udvælgelse, at ingen erfaringer går tabt. Har en virksomhed for eksempel tidligere renoveret en skolefløj, så får virksomheden også lov at byde på renoveringen af nabofløjen, på lige fod med 2 øvrige virksomheder”, fortæller centerchef Morten Reuber.

Link til udbudsportalen finder du her

Gå ikke glip af vores arrangementer, viden og gode nyheder

Ja tak, send mig e-mails på denne her adresse