Udviklingskonferencen 2023 – Sjælland og øerne på forkant

   

”Udviklingskonferencen er en god mulighed for at blive klog på, hvad der kommer til at præge vores region i fremtiden”

Chefkonsulent Dennis Lisner Thyssen opfordrer alle typer af virksomheder til at deltage i Udviklingskonferencen i Arena Næstved onsdag den 27. september.

Hvorfor skal man tilmelde sig Udviklingskonferencen?

”Det skal man fordi det er en unik mulighed for at blive klogere på tidens megatrends og de ting, som kommer til at præge vores region i fremtiden. Du vil få viden og inspiration, som du efterfølgende kan tænke ind i din egen forretningsudvikling”, siger Dennis Lisner Thyssen og fortsætter: ”Til Udviklingskonferencen 2023 bliver der sat fokus på Regionens potentiale. Der er sammensæt et rigtigt stærkt program. På dagen kan du møde eksperter og dygtige oplægsholdere – og der er rig mulighed for at udvide dit netværk og få ny viden og inspiration om fx kunstig intelligens, rekruttering og grøn omstilling. Og samtidig kan du høre nærmere om, hvordan andre virksomheder har grebet det an.”

Hvem står bag Udviklingskonferencen?

”Det gør Sjællands Udviklingsalliance som er et samarbejde mellem Region Sjælland og Sparekassen Sjælland-Fyn. Et samarbejde, der har fokus på at gøre det bedre at leve, bo og drive virksomhed på Sjælland og Lolland-Falster. Næstved Kommune er partner på årets konference, Sjællandske Medier er mediepartner og Næstved Erhverv har bistået med at udvikle årets program. Vi er meget glade for, at konferencen i år er henlagt til Arena Næstved.”

Hvem skal tilmelde sig?

”Jamen konferencen er relevant for alle virksomhedsejere, ledere eller lignende i en privat virksomhed, vil jeg sige. Men det kan også være, du kommer fra en offentlig institution eller forening. Indholdet vil være relevant på tværs af brancher og sektorer og for både store og små virksomheder.

”Og så vil jeg slå et slag for at Udviklingskonferencen er skruet sådan sammen, at du kan designe din egen konference afhængig af dine interesser. Konferencen indeholder en nemlig af en række netværkssessioner, der består af en times fokuseret tid, hvor du får mulighed for at gå i dybden med et specifik emne”, slutter Dennis.

Læs mere om Udviklingskonferencen og hvordan du tilmelder dig her

Gå ikke glip af vores arrangementer, viden og gode nyheder

Ja tak, send mig e-mails på denne her adresse