Vi vil ud over Danmarks grænser – interview med Claus Mejlby

Claus Mejlby

Næstved-virksomheden ATKI er en af Danmarks førende virksomheder inden for trafikregistrering samt regulering, og virksomheden deltager i april 2018 i konferencen International Business Days. International Business Days er et arrangement, som Næstved Erhverv er vært for, hvor formålet er, at erhvervslivet i Næstved og det sjællandske område mødes med virksomheder fra udlandet. Her får virksomhederne blandt andet mulighed for at blive sat op med potentielle kunder eller samarbejdspartnere.

Ved ATKIS grundlæggelse i 2004 tilbød virksomheden primært indsamling af trafikdata i Danmark. Senere har virksomheden været igennem en stor udvikling og udvidelse og beskæftiger i dag 30 medarbejdere. Ud over trafikregistrering og -regulering tilbyder ATKI i dag service og vedligeholdelse, adgangs- og parkeringssystemer, signalanlæg samt en række andre løsninger til optimering af trafiksikkerhed.

Læs mere om ATKI på ATKI.dk

Vil udover Danmarks grænser
-Vi har valgt at deltage i International Business Days, fordi vi gerne vil ud over Danmarks grænser med vores produkter. Men det er også for at promovere Næstveds erhvervsliv, da jeg tror vi Sydsjællandske virksomheder kan blive endnu bedre til at eksportere til udlandet. Jeg synes, det er vigtigt at vise, man er tilstede, siger Claus Mejlby, adm. direktør i ATKI.

LÆS OGSÅ: Næstved har nu flere eksportvirksomheder end før finanskrisen

ATKI deltager i International Business Days
ATKI håber blandt andet på at finde nye kunder og fordelagtige forretningsrelationer via International Business Days mulighed for matchmaking med udenlandske virksomheder. I Danmark er ATKIS kunder typisk Vejdirektoratet, de danske kommuner og rådgivende ingeniører samt større erhvervsvirksomheder. ATKI har en høj markedsandel i Danmark og søger nu efter potentiale i udlandet. Det kunne fx være kommuner eller større private virksomheder, som ejer vejarealer eller driver parkeringspladser.

-Der er grænser for, hvor meget vi som virksomhed kan vækste lokalt og nationalt. Derfor søger vi nu mod nye markeder og håber på, at International Business Days kunne være et godt skridt på vejen, lyder det fra Claus Mejlby.

Hent programmet for International Business Days her (PDF)

Udlandet er dog ikke fremmed for ATKI, da virksomheden har en del udenlandske leverandører. ATKI har også allerede forsøgt sig på det svenske og norske marked, men vil nu for alvor intensivere indsatsen i Sverige og på sigt også i det øvrige Skandinavien og Tyskland med henblik på eksport.

LÆS OGSÅ: Nordisk Legepladsinstitut tager til International Business Days

Har du spørgsmål til International Business Days, så kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring på 55 88 52 18 eller pfj@185.221.37.131

Gå ikke glip af vores arrangementer, viden og gode nyheder

Ja tak, send mig e-mails på denne her adresse